søndag den 25. januar 2015

Jeg er jo Bridget Jones #165



1. Den opmærksomme læser vil vide, at jeg har et meget usundt forhold til mine Marc Jacobs mus, der derfor er gået helt i smadder, og at jeg længe har været på jagt efter en erstatning. Og så dukkede de endelig op. På Yoox. I et utal af varianter og til meget pæne priser... I slutningen af fucking januar, den notorisk værste økonomimåned af alle!

2. I morges blev jeg vækket af Svend-Erik, der blev ved med at sende mig sms'er for at høre, hvad jeg havde skudt i den tro, at jeg hed Allan og var sådan en, der kunne håndtere et skydevåben.

3. Jeg har altid lovet mig selv, at jeg ikke vil gå op i instagram (@miriampoulsen), fordi sproget er min force, og mit liv i øvrigt er røvkedeligt. Men nu har jeg været én følger fra at nå 1300 i en næsten en uge, og så tager jeg alligevel mig selv i at klikke opdater en gang i timen...

4. I går havde jeg virkelig fornuftigt fodtøj på for første gang i årevis. Jeg kan ikke helt finde ud ad, om det er frem- eller tilbagegang.

5. Mænd på Tinder, der lægger ud med at fornærme Frank... Hvad er det ved den strategi, I finder så appellerende?

6. Jeg fik en Römertopf i julegave og har brugt den virkelig flittigt lige siden. Det er jo en fantastisk opfindelse! I dag tog jeg den igen ud ad skabet, da den gled ud af min hånd, ned på gulvet og delte sig i to lige store stykker. Suk. Ting har bare kortere levetid i Casa del Miriam.

7. Hvad værre er, at min mor var her i går og fyldte mit køleskab med Römertopf-venlige ingredienser, og nu er jeg utroligt bitter over, at jeg skal have squasghetti til aftensmad i stedet for langtidsbraiserede kalvehaler...

8. Jeg har i skrivende stund haft ferie i en uge og nået lige præcis én ting på min to-do liste. Den absolut letteste ting, selvfølgelig.

9. Endelig, endelig har jeg fået smidt mit kæmpestore, meget klodsede billedrørs-tv ud. Føler mig meget teknologisk med på beatet. Næste mål: Trådløst internet!

10. Frank har selvfølgelig allerede erklæret den tomme plads på tv-bordet for værende ny katteseng. Vi er nu oppe på syv styks.

fredag den 23. januar 2015

Virker skidtet? Anmeldelse af Bye Bra!



For en krig og en madpakke siden blev jeg tilsendt nogle prøver af produktet Bye Bra, som angiveligt skulle været et alternativ til bh'en, når man af den ene eller den anden grund måtte vælge den fra. Afsenderen havde vist ikke gjort sig forfærdeligt bekendt med, hvem jeg (eller mine bryster) var, i hvert fald ankom der to pakker: En beregnet til A-C-skåle og en til D-F-skåle. Idéen med produktet er, at man med tapen løfter brystet ovenfra i stedet for at forsøge at skubbe det op fra neden. Jeg var skeptisk, men testes skulle det!

Der er et godt stykke fra en F-skål op til mine bryster, så det blev ret hurtigt tydeligt, at produktet ikke skulle testes af mig. Jeg forsøgte, men tapestykkerne var slet ikke store nok til at have skyggen af en chance, så jeg lokkede i stedet lidt med en veninde, der er i besiddelse af en D-skål.

Dommen blev som følger...

På den positive side:
  • Tapen er stærk. Rigtig stærk. (Bemærk testen på billede to!) Der er ingen risiko for, at der lige hopper en babs ud på dansegulvet. Den er desuden helt tynd og går derfor i ét med hudens bevægelser, så det ser helt naturligt ud under tøjet.
  • Man kan klippe tapen til, så den passer til den overdel, man har på.

Der er desværre ikke rigtigt andre plusser end det... Avs.

På den negative side:
  • Tapen gør sit bedste for at klistre brystet derop, hvor man gerne vil have, det skal sidde, men det kan altså ikke lade sig gøre, og resultatet bliver højst en gang bananpatter.
  • Det gør allerhulens ondt at få tapen af igen. Den tog både maling og halvdelen af melposen med sig, da jeg skulle fjerne den fra testinstallationen på billede et.
  • Tapen er enormt besværlig at manøvrere. Ved mit første forsøg klistrede to af siderne sammen, og der var intet, der kunne skille dem ad igen. 
  • Man kan kun tilklippe tapen til en vis grad, før man ødelægger funktionen, og selvom der er tale om en gennemsigtig tape, er den altså ikke usynig. Det betyder, at der er en portion overdele, man ikke kan bruge dette koncept med, med mindre man vil flashe tape hele aftenen.
  • En bh's funktion er ikke bare at løfte, men også at holde på plads. Det gør tapen absolut ikke. Vælger man derfor denne løsning, kan man se frem til en aften med masser af jiggle!

Med andre ord er plusserne få og minusserne mange - i hvert fald for os med lidt større bryster. Min veninde noterede sig dog, at idéen var god, og at det muligvis kunne fungere, hvis man ikke havde helt så meget boobage at gøre med. 

Min umiddelbare dom er, at man snildt kan finde en bedre løsning end Bye Bra. Stropløs bh, kyllingefileter, nipple covers, hvad der nu ellers findes. Især når man tænker på, at der kun er 3-4 sæt i en pakke (afhængigt af størrelsen), der er tale om engangsbrug, og prisen hos Nelly er imponerende 199 kroner. Worst comes to worst kan man i hvert fald altid få sig et par ruller gaffatape til den pris...!

torsdag den 22. januar 2015

Tip: Personlige magneter



Det er vist ved at være noget tid siden, det blev moderne at lave magneter ud af sine instagram-billeder, men jeg har jo altså en tendens til at komme dryssende lidt efter alle de andre, så i forgårs landede min første ordre i postkassen. Farverne er ikke 100%, men tæt nok på, og desuden er prisen lav og produktet ellers glimrende, så jeg er godt tilfreds.

Jeg gik mest efter Frank-motiver, naturligvis, men jeg noterede mig, at billederne til formålet ikke nødvendigvis skal komme fra ens instagram, så det er i princippet en design-dine-egne-magneter-side, hvilket jeg nok kommer til at nakke som gaveidé. Man kan lave tissemands-magneter til sine veninder og børnebørns-magneter til sine bedsteforældre. Pissesmart.

Med ordren kom også en rabatkode, som giver 15% til nye kunder, hvis det skulle have nogens interesse. (Den giver så også mig 15% af jeres køb i kredit derinde, skal det lige siges, så hvis I nu er meget imod, at jeg fylder mit køleskab med Frank, så er det nok en god idé at betale fuld pris i stedet.) Koden hedder FRIEND10PXW.

En pakke på ni magneter koster 81 kroner inklusiv fragt, hvilket er en helt fair pris i mine øjne. Det er hos Sticky9, det foregår. Og nej, dette indlæg er ikke i nærheden af at være sponsoreret. ;)

onsdag den 21. januar 2015

Aldrig mere Martin, del 2



Jeg mødte Martin nummer 2 på den traditionelle måde: Gennem en fælles ven. Jeg læste på universitetet sammen med en pige, der havde den der type vennekreds, man ellers kun ser i fjernsynet. De var en gruppe på 8-10 mennesker, der var vokset op sammen og alle forblevet venner på trods af internt drama og dating på kryds og tværs. Hvis det havde været i dag, havde de garanteret fået deres eget realityprogram.

En aften var jeg med uni-veninden på gruppens stambodega, hvor Martin også befandt sig. Mit første indtryk var, at han var skidesød, men så absolut uinteressant i romantiske henseender. Jeg skulle nok have holdt mig til den indskydelse, men da han efter et par timer og omkring 7 shots meddelte mig, at han havde planer om at kysse mig senere, virkede han pludselig noget mere interessant. Han holdt sit ord, og da vi nogle uger efter gentog successen til selv samme venindes fødselsdag, konkluderede han, at vi nu datede.

Han var skidesød, men jeg var helt ærligt stadig ved det punkt i mit liv, hvor jeg puslede om hullet i mit bryst, der hvor mit hjerte havde siddet pre-ekskæreste. Med andre ord var jeg slet ikke klar til at skulle have en kæreste og var derfor lidt en røv. Ikke bevidst og ikke direkte, jeg var bare enormt uengageret. Jeg skrev aldrig først, og der var aldrig sommerfugle i maven, når jeg hørte fra ham. Jeg afsluttede det dog ikke, for jeg var stadig af den overbevisning, at jeg garanteret på et eller andet tidspunkt kunne tvinge mig selv til at blive forelsket igen. Jeg forsøgte at give det et helhjertet forsøg, jeg havde bare intet hjerte at forsøge med.

Sandheden var nok, at det aldrig var gået mellem Martin og mig. Han var typen med en praktisk uddannelse, der var afsluttet, da han var 22, og nu da han havde fået fast job og bolig, så var det på tide at slå sig ned med en dame og fastsætte den rutine, han ville køre resten af sit liv. Lykkeligt gennemsnitlig og uden for meget fnidder. Jeg var midt i min bachelor og havde vilde ambitioner om at skulle til hovedstaden og blive en noget herrevigtigt. (Hva', en ud af to er vel heller ikke skidt.) Jeg mærkede for alvor forskellen mellem os, da han en dag insisterede på at komme og lave mad til mig. Hans uddannelse var inde for fødevareindustrien, og da jeg ynder at kalde mig selv gastronominørd fra tid til anden, havde jeg vilde forventninger om jomfruhummere og et eller andet rødvinsbraiseret. Resultatet var imidlertid kyllingefileter fyldt med Philadelphia og bådkartofler, og det var nok i virkeligheden der, det gik op for mig, at vi næppe så ens på noget som helst.

Vi blev ved med at ses noget tid, indtil det en dag gik op for mig, at jeg ikke havde hørt fra ham i en måned... Og at jeg ikke havde registreret den manglende kontakt. Han havde givet op, og jeg havde aldrig rigtig forsøgt, og sådan gik det i sig selv igen med lige så lidt passion, som det var startet. Det lykkedes ham inden længe at finde en pige, han var lidt mere på bølgelængde med, og han bor i dag ganske rigtigt samme sted med samme job, men kan nu også skrive "far" på CV'et. Og jeg? Jeg flyttede til København et års tid efter, men kæmper nu stadig lidt med at blive noget herrevigtigt...

Hvis du gik glip af historien om Martin nummer et, kan du læse den her.

tirsdag den 20. januar 2015

Skru op for den Bloglovin'!



Jeg har negligeret blogsfæren groft de sidste par måneder, mens djævlen kendt som modul 4 har haft overtaget mit liv. Jeg skal lige finde tilbage i rytmen, kan jeg mærke. Ikke bare herinde, men også ude i det ganske blogland. I dag har jeg derfor holdt oprydning i min Bloglovin', og der er røget nogle stykker. Mest dem, der ikke opdaterer så tit, hvor jeg kigger på titlen og ikke rigtigt kan komme i tanke om, hvad det er for en blog, der gemmer sig bag. Jeg kan bedst lide at læse blogs, hvor jeg har en klar fornemmelse af bloggeren, og hvis man læser i det omfang, jeg gør, så bliver de knap så aktive blogs lidt anonyme i mængden.

Og det er så her, I kommer ind i billedet. Blogland er i evig udvikling, og det er frustrerende svært at holde sig opdateret på den front. Der skal nyt blod til i min samling, så sidder I derude og kender til en blog, I tænker, er lige i øjet til mig, så råb op! Har I selv en blog, så er det nu, I skal fyre op for den ondeste selvpromovering! Jeg prioriterer generelt personlighed over professionalisme og tekst over... alt andet. (Grammar nazis unite!) Når det gælder indhold, er jeg ret åben. Det eneste, jeg gerne holder mig fra, er trænings- og helseblogs (af åbenlyse årsager, ahem) og så bogblogs, fordi jeg simpelthen ikke har tid til at læse mere, end jeg gør i forvejen og derfor bare bliver bitter over at blive præsenteret for litterære mesterværker, jeg ikke kan kaste mig over.

Jeg laver sådan et indlæg her med jævne mellemrum, og det plejer altid at give pote (og spreder desuden lidt god blogkarma), så jeg krydser fingre for, at I har noget interessant at byde på! Bring it on, bitches! :D

mandag den 19. januar 2015

Jeg er jo Bridget Jones #164



1. Brugte så lang tid på at finde ud af, om jeg ville have de her sko med eller uden peep-toe, at de nu begge er udsolgt. Verdammt!

2. Var til eksamen i dag. Jeg plejer at cykle ud på KUA, men da jeg var kommet 20 meter, var jeg allerede foruroligende tæt på at have pandaøjne grundet heftigt regnvejr, så jeg skiftede over til det offentlige. Det var imidlertid undsluppet min hukommelse, hvor lang tid den slags tager, så jeg nåede op på KUA kl. 9.47 - kun lige i tide til at ønske min holdkammerat, der skulle op 9.50, held og lykke.

3. ...Troede jeg. Det viste sig så, at de havde lavet om på skemaet, og det var mig, der skulle op 9.50. Panik! Holy shitballs, jeg var vitterligt tre minutter fra at skulle tage de sidste to måneders eksamenshelvede om igen. (Det gik i øvrigt fint. Heldigvis.)

4. Frank er især begejstret for, at det er slut med det der eksamen nu, tror jeg. Min mundtlige i dag startede nemlig med et oplæg fra min side, hvilket betyder, at jeg den sidste uges tid har jagtet katten rundt i min lejlighed for at få ham til at agere publikum. Han ved efterhånden lige så meget om victoriansk feminisme som mig.

5. Veninde sådan lidt casual under bifdate: "Jeg flytter i øvrigt til Berlin d. 1. februar."

6. Min første, meget støttende, indskydelse: "Men du taler jo herredårligt tysk!"

7. Jeg har glemt min skraber og min ansigtsvask hjemme hos mine forældre. (Det er ved at være et fast ritual.) Havde tænkt, at jeg da sagtens kunne undvære dem, indtil de kommer til København næste weekend, men der er helt ærligt begyndt at gå temmelig meget huleboer i mit look.

8. Muntrer mig selv op med, at der jo heldigvis ikke er nogen, der skal se mig nøgen, indtil jeg kommer i tanke om, at det egentlig ikke er så opmuntrende.

9. Kører Criminal Minds-maraton for tiden. Det er en virkelig fantastisk serie, hvis man ser bort fra det faktum, at den får én til at mistænke alle for at være seriemordere.

10. Der ligger omtrent 29 par strømpebukser i mit skab, og hvert eneste par er løbet. Hvordan kan vi sende en mand til månen, men stadig ikke lave strømpebukser, der reelt kan holde til at blive gået med?!

lørdag den 17. januar 2015

Shhh... #53



Om to døgn er eksamenshelvedet slut! Hurra! I mellemtiden kan I underholde mig ved at indsende jeres hemmeligheder lige her. ...Please? Jeg har brug for overspringshandlinger!