lørdag den 30. maj 2015

Oh, the Drama!



Jeg er tidligt oppe. Sådan, før ni. Hvilket vel svarer til før fem for almindelige mennesker. Vi skal til familietammelam senere, men det er nu ikke derfor, jeg er vågen. Faktisk er jeg usikker på den præcise grund, for jeg vågnede midt i dramaet, men jeg tror, det har noget at gøre med, at søsters mellemste barn ikke kunne komme med ud at købe rundstykker. I hvert fald råber han nu meget højt ting som: "Jeg hader min mor! Jeg hader min storesøster! Jeg hader min lillebror! Jeg hader alle! Jeg er VRED! Jeg løber væk fra det her forfærdelige hus og kommer aldrig tilbage!"

Det er drama på en helt ny måde. I virkeligheden et meget rart afstik fra den slags jeg normalt har med at gøre: Unifrister jeg uvidende kommer til at overskride, og mænd der ikke automatisk falder for mine fødder. Der er ligesom lidt mere go i børnedrama. Børn er ikke bange for at bevæge sig helt ud på kanten. Omvendt har jeg ingen anelse om, hvordan man håndterer den slags. Jeg får lidt en trang til at forsøge at afhjælpe situationen, men der er vel 90% chance for, at "jeg hader moster!" bliver tilføjet til repertoiret, hvis jeg stikker hovedet ind i krigszonen.

Jeg kunne selvfølgelig spille Frank-kortet. Der er få børnetårer, der ikke stoppes ved løftet om at røre Frankens silkebløde pels. I går var det fx den eneste effektive trøst, da den yngste på tre opdagede, at hans taske (indeholdende et stykke legetøj han ifølge forældrene alligevel ikke gad lege med) var blevet efterladt på Sjælland. Men det er også lidt unfair over for kattemissen, der for det første sover sødeligt, og for det andet hverken er særlig glad for børn eller for råben. Hvilket jeg sådan set godt kan sætte mig ind i. Så måske bliver vi bare liggende inde på vores værelse den her gang og venter på, at stormen driver over. Der kommer nok alligevel en ny omgang drama senere, og så kan vi altid genoverveje vores beslutning til den tid...

fredag den 29. maj 2015

Shhh... #72



Glædelig weekend! Frank og jeg er allerede gået totalt i feriemode og nyder livet i vores sommerbolig, der er udstyret med et jævnt tilfredsstillende spisekammer. Sådan en mor er altså ikke at kimse ad, det er ret fint fundet på, at vi allesammen er udstyret med sådan en.

Egne hemmeligheder kan indsendes lige her. Det er totalt katarsis og ganske gratis. ;)

torsdag den 28. maj 2015

Date Night!



Og hvordan gik den så, den store date? Overraskende godt. Jeg havde nok også håbløst lave forventninger, så jeg kunne næsten kun blive overrasket positivt, med mindre han havde vist sig at være nynazist.

Vi var hjemme hos ham. Alle kloge råd i verden ville nok anbefale et neutralt sted ude i offentligheden, men helt ærligt er første dates akavede nok uden at have en halv restaurants øjne i nakken. Og det gode ved at være udstyret med en datingmentalitet fra 50'erne er, at man rent faktisk føler, man kender den anden person bare en anelse, fordi man nægtede at gå på date efter en uges skriveri. Men derfor var det jo alligevel jævnt akavet den første halve time. Han har heldigvis en hund, jeg kunne snakke med, mens jeg ventede på, at rødvinen gjorde mig lidt modigere. Den var sød omend noget skeptisk, fordi jeg vist lugtede gevaldigt af kat, hvilket jo betyder, at jeg tilhører fjenden.

Men hvad lavede vi så på den der date? Vi så valg. I shit you not. Vi sad i en sofa med et glas rødvin og rynkede på næsen af Helles neongrønne blazer og påpegede sproglige fejl i seer-sms'er. Pisseromantisk. Sidst på aftenen skete der imidlertid det uundgåelige. Jeg måtte krybe til korset og indrømme, at jeg er blogger. Fuckfuck. Jeg havde tidligere på aftenen lagt et pre-date billede på instagram, som blev overfaldet med likes og held-og-lykke-kommentarer. I ved, fordi I er awesome. Det blev billedet, der slog søsters voldsomt imponerende kagebord, der ellers holdt rekorden for flest likes. Da jeg bemærkede det over for manden, spurgte han, hvor mange instagramfølgere, jeg har. 1629. Og helt ærligt, efter bloggerstandarder er det jo meget beskedent, men det er selvfølgelig stadig en smule mere, end jeg ville have haft, hvis jeg ikke havde haft bloggen. Og så måtte jeg jo forklare, hvor I kom fra allesammen. Hvilket ledte til det mest frygtede spørgsmål muligt: "Hvad blogger du så om?" Jeg svarer altid bare Frank, for det er ikke helt løgn, og det er væsentligt mindre pinligt end at indrømme, at jeg mest begår mig i brok og upolitisk korrekte generaliseringer. Han tog det pænt, men jeg håber alligevel, at han ikke er nysgerrig nok til at google efter, for så er alt håb om en anden date vist ude...

Ellers tror jeg måske godt, det kan være, der bliver en date til. Han var i hvert fald ikke begejstret for at høre, at jeg i dag tager tre uger til Jylland. Og jeg tog da også hjem med en anelse uglet hår, fordi der blev kysset lidt heftigt godnat. Så hvem ved, måske er der alligevel håb på mandefronten endnu?

tirsdag den 26. maj 2015

Jeg er jo Bridget Jones #182



1. Bridget er selvsagt lidt forsinket, fordi jeg havde eksamensdeadline i dag, men nu er der afleveret, og jeg har startet sommerferie fra både uni og LCHF og har derfor investeret i alle de kulhydrater, jeg har længtes efter de sidste par måneder. Ååååh, jeg skal æde mig en pukkel til i aften!

2. Afleverede i øvrigt 12 timer og 19 minutter før tid og føler mig helt voksen og stolt. Jeg tror aldrig før, jeg har oplevet ikke at sidde hele natten inden aflevering og tude ned i tastaturet med faretruende mængder koffein i blodet.

3. Mit gode humør blev dog lidt ødelagt, da turen ud på KUA for at aflevere bøger resulterede i, at kæden sprang af min cykel fem gange. Jeg vidste jo godt, den trængte lidt til at blive strammet, men jeg er virkelig for nærig til at bruge penge på den slags, hvis jeg kan blive fri.

4. Nu hvor jeg ikke kunne blive fri, gik jeg slukøret ind til cykelmanden i den tro, at jeg lige kunne få kæden fikset i en ruf for en halvtredser. Men nej. Kæden er kaput og pedaler og skærm ditto, så glædelig sommerferie, Miriam, her er en monumental regning!

5. Det var i øvrigt først, da jeg kom hjem, at det gik op for mig, at mine strømpebukser var løbet. Og ikke bare sådan lidt, men sådan helt wannabe-punker-agtigt. Gad vide, hvor længe jeg har rendt rundt sådan uden at vide det...

6. Har købt nyt foder til Frank. Det er fancy og sundt og fuld af næringsstoffer, og han vil ikke røre det.

7. Nemesis er, når man står i H&M og bliver meget stolt, fordi den XL, man har taget med ind i prøverummer, er for stor, hvorefter man hører pigen i prøverummet ved siden at brokke sig over, at hun svømmer i sin størrelse S.

8. Den der date, ikke? Den skal nok blive interessant, hvis den overhovedet bliver til noget. Vi har ikke lavet andet end at sms-råbe hinanden ind i hovedet de sidste tre dage. Jeg har ikke savnet mandedrama!

9. "Jeg kører lige i Fakta efter vatpinde." Kommer hjem en halv time senere med to fyldte bæreposer - ingen af hvilke indeholder vatpinde.

10. Kim & Kanyes tungebillede. Seriøst. Når jeg af alle mennesker begynder at tale om TMI, så må man næsten have overtrådt en eller anden lov om blufærdighedskrænkelse.

søndag den 24. maj 2015

Mine bedste Berlinertips



Jeg er blevet spurgt nogle gange, om jeg ikke vil lave en Berlin-guide. Og det vil jeg ikke. Dels fordi Berlin er kæmpestor, og interessante ting kommer helt an på personlige præferencer, og dels fordi jeg er et usselt, usselt vanedyr, der alligevel næsten altid laver de samme ting, når jeg er der. Så i stedet for en guide, der garanteret ville få nøh-du-mangler-totalt-mange-ting-på-din-liste-kommentarer i hobetal, præsenterer jeg jer i stedet for nogle af mine yndlingsting i Berlin.

Jeg linker kun til egne indlæg nedenfor, men jeg lover, at al info kan googles med minimal indsats!

Kulturhejs

Mine personlige favoritter er Checkpoint Charlie (en go' klassiker), det jødiske museum (også meget fascinerende rent arkitektonisk) og DDR museet (der er interaktivt, så man kan få lov til at pille ved tingene). Der er rigtig mange 2.-verdenskrigsmuseer i Tyskland, og vil man ikke blive fuldstændig deprimeret over, hvor nederen mennesker er, er det nok en god idé kun at besøge nogle få.

Shoppehejs

Hvis man alligevel vil køre den mainstream, er området lige omkring Alexanderplatz en guldgrube. På selve pladsen ligger selvfølgelig Primark, men også TK Maxx, der blandt andet sælger mærkevarer til væsentligt lavere priser. Et spytklat eller to derfra ligger storcentret Alexa, der naturligvis ligger inde med både Zara og H&M, men også fx den Matas-lignende Rossmann og KIKO, som laver fremragende makeup til billige priser.

Ikke direkte på pladsen, men stadig blot nogle hundrede meter derfra ligger også min yndlingsgenbrug, Humana. Det er en kæde i Tyskland, og priserne er lidt pebrede efter genbrugsstandarter, men til gengæld er deres udvalg enormt. Der ligger også en lige ved Frankfurter Tor, som er mindst lige så fantastisk.

Vil man gerne lidt væk fra Alex, er jeg personligt meget glad for Friedrichstraße med blandt andet stormagasinet Lafayette, der især er klasse, hvis man er glad for at kigge på pæne, men dyre ting. I kælderen finder man en utal af småbutikker og outletforretningen, Quartier 206, som sælger overetagens designere til væsentligt pænere priser. En farlig, farlig forretning!

Spisehejs

Jeg har ikke gjort mig så vanvittigt meget i fancy restauranter, men jeg slår altid gerne et slag for Piazza Rossa, som laver en fremragende carbonara til under €9 og igen ligger lige ved Alexanderplatz, så man kan få sig et heftigt kalorieindtag post shopping. Er man til burger, skal man på The Bird, og er man vild med kebab er det hos Mustafa, det foregår. Vil man helt vildt gerne prøve noget nyt og spændende, skal man give Unsichtbar et skud, hvor der er buldermørkt, og tjenerne er blinde.

Husk i øvrigt at købe en Bretzel, der er de der små, fesne saltkringler, vi kender, i stor og fluffy udgave. De er så gode! Og hvis du kan lokalisere et nogenlunde acceptabelt bageri, så laver tyskerne nogle fabelagtige konditorkager.

Blandet hejs

I weekenden er der loppemarked på Boxhagener Platz, og det er stort og hyggeligt og relativt uturistet i forhold til de mere centrale af slagsen.

Og til sidst skal I selvfølgelig huske RitterSport-butikken, der sælger jævnt meget chokolade og selvfølgelig giver dig mulighed for at lave din helt egen smag! Plus, engang (muligvis stadig?) var det Chokolade-Adonis' arbejdsplads. Jeg savner ham gevaldigt.

lørdag den 23. maj 2015

Læserhjælp #7



Jeg synes dilemmaet i dag er ekstra svært, fordi jeg selv har været der. Både med den nederen kæreste og med veninders nederen kærester. Man ser jo intet, når man er forelsket, og det sidste i verden, man ønsker, er, at nogen hiver en ned fra den fine, lyserøde sky. Faktisk reagerer man gerne lidt bitchy, hvis de forsøger. Det gjorde jeg i hvert fald. Så jeg er overordentligt spændt på jeres svar her. Selv har jeg endnu ikke fundet den magiske løsning på det problem her...

fredag den 22. maj 2015

Dating: Take Two!


Billede genbrugt fra indlæg om angst for livet efter uni. Same-same.

Det nærmer sig eksamensdeadline, hvilket selvfølgelig sætter lidt pres på, men ikke lige så meget pres, som det at det også nærmer sig dagen efter eksamensdeadline. For den dag har jeg en date. Eddermame.

Jeg er jo noget skadet fra tidligere forhold. Sådan, absurd jeg-kan-godt-se-det-men-ikke-gøre-noget-ved-det-meget. Det er pissenederen. Det betyder, at jeg ikke stoler på mænd, og at de som regel skrider et sted halvvejs inde i kampen om at vinde min tillid. Jævnfør sidste gang jeg forsøgte mig med det der dating. Men nu er der pludselig en, der nægter at blive skræmt væk. Jeg har ellers gjort mit ypperste - sågar forsøgt at afslutte kontakten tre separate gange i vanlig, selvsaboterende stil. De første to gange talte han mig fra det igen, og den tredje gang holdt det tre dage, så besluttede han sig for, at det var noget pjat og un-dumpede sig selv igen. Kraftstejle.

Så jeg render rundt og er lidt spændt. Og lidt nervøs. Og jævnt irriteret over, at jeg lige har knækket en lillefingernegl, for man vil unægteligt helst været så tæt på perfekt som muligt på sådan en første date. Selvom skibet vist er sejlet på den front af andre årsager.

Krydser I fingre? Jeg ved godt, det er lidt i god tid, men jeg har altså også brug for en hel del held...