tirsdag den 29. juli 2014

Sære søgeord - Juli



Vi kan så småt begynde at se enden på juli, hvilket blandt andet betyder, at jeg nu kun har én måneds ferie tilbage (#studenterproblemer), men det betyder også, at vi endnu engang skal tage et kig på, hvilke sære ting, folk har tastet ind på Google, der af mere eller mindre mystiske årsager har ledt dem til bloggen...

Ikke nogen modella - Næh, altså, det er jeg jo ikke. Men det er vel også okay?

Miriams bok - Til gengæld er jeg muligvis en høne?

Mirmas blok - Jeg ved slet ikke, om "Mirma" overhovedet er et navn, men hvis det er, tror jeg mere, det findes hos stramme bibliotekartyper, der burde være gået på pension for længst.

Anekdoter om ældre - Jeg har kun den ene. Må jeg foreslå at investere i et eksemplar af Hjemmet?

Gode fukc - Gode what now?

Når tånegle bliver tykke og spidse - Jeg har slet ikke noget vittigt at sige. Camoufler det med neglelak?

Hvor tit får i matches på tinder - Nogen er tydeligvis ved at gøre den ubehagelige opdagelse, at hun slet ikke er så lækker, som hun troede.

Skjul mave tøj - De hedder spanx. Og de er en gave sendt fra Gud.

Strækmærker på røven - Sjovt nok ikke. Men til gengæld har jeg på mere eller mindre resten af kroppen, og så kan man jo så diskutere, om det er bedre.

søndag den 27. juli 2014

Jeg er jo Bridget Jones #140



1. Så var det lige, jeg faldt over den her video, og jeg skal se den hele. GoT-abstinenser, gå væk!

2. Jeg skal hjem til København i morgen, og jeg har det helt ærligt lidt stramt over det. Nu skal jeg til selv at lave mad. Og gøre rent. Og betale. Hyl!

3. Frank har det endnu mere stramt over det. Eller, det ville han have, hvis han vidste det. Forbereder mig selv på en måneds intens udfrysning.

4. Jeg kan ikke tælle antallet af gange de sidste par uger, hvor jeg har slukket lyset i soveværelset, lagt mig under dynen og lige bagefter hørt en mygs ultraprovokerende bzzzzzzz.

5. ...Men når man tænder lyset, er myggen væk, og hvis man opgiver at finde den, vågner man stensikkert op med minimum fem nye stik dagen efter. Fuck sommer.

6. En af de piger, jeg plejede at tage til Nik & Jay-koncerter med, da jeg var teenager, er gravid. Og forlovet. Og voksen. Og jeg kan ikke helt få det til at hænge sammen med, at jeg jo stadigvæk er lige i starten af tyverne... Ikke?

7. Jeg har haft psykopat mange sidevisninger i denne måned, og det er helt fantastisk, men jeg er samtidig vildt paranoid omkring, hvordan jeg nogensinde skal stikke det tal næste måned. (Jeg har stukket den foregående tals måned hver eneste måned, siden jeg startede bloggen. Det er en intern konkurrence med mig selv. Og jeg er en konkurrenceskøge.)

8. I går fik jeg nye sko. Fra Føtex. Og jeg synes faktisk, de er virkelig pæne. Please, kære Gud i himlen, lad det ikke være første tegn på, at jeg er ved at forvandle mig til en People of Walmart-type!

9. Det er ikke bare min hjerne, der ikke bryder sig om de høje temperaturer, det er også min krop. Fx har jeg pt en ret imponerende mængde varmeknopper. Og man kan altså ikke altid lige se, at det er varmeknopper. Især ikke, når de befinder sig i ansigtet... Næh nej, der ligner det snarere, at jeg har byttet ansigt med teenage-Miriam. FML.

torsdag den 24. juli 2014

Krakiler



(Det tog mig lang tid at finde en billede, hvor Jensen Ackles udtrykker præcis den rigtige mængde "seriøst?!", men det lykkedes!)

Jeg afskyr ikke kun varmen, fordi den gør, at jeg ikke kan sove om natten og føler mig klistret 24/7, men også fordi den gør mig så forfærdeligt irritabel. Jeg minder mig selv om en hest, jeg passede engang i mine teenagedage, der hadede varmen og om sommeren derfor altid opførte sig som lidt af en idiot. Man kunne fx ikke få lov til at rense hovene på hans forben uden at blive nappet i røven. Den var sikker hver gang. Lortedyr.

Jeg kan objektivt sagtens se, at jeg stejler over nogle latterlige småting for tiden, men jeg har svært ved at gøre så meget ved det. Udover at komme på små ligegyldige ting, der retfærdiggør min reaktion. I går var jeg fx oppe at diskutere med en pige på Facebook. Hun påstod noget, der var forkert, så jeg rettede hende. Hun ville ikke tro på mig, så jeg smed noget evidensbaseret kildemateriale hendes vej. Som man jo gør. Hun kvitterede med et link, der understøttede hendes påstand, men som var 1) taget ud af kontekst og 2) ikke fra en troværdig side. Og lige der fik jeg så at føle, hvor uendeligt kort min lunte er blevet. Kæft, hvor blev jeg irritereret. Her havde jeg pænt taget tid ud af min uendeligt travle dag til at gøre hende klogere, og så brugte hun alle våben i sit arsenal på at forblive uvidende! Selv efter jeg gentagende gange pointerede, at det egentlig ikke var et holdnings-issue, fordi jeg havde ice cold facts på min side, var hun ikke til at rokke.

Og jeg ved godt, at jeg bare burde trække på skuldrene og tænke "fuck it", men jeg bliver så træt af den slags mennesker. Man ved bare, at det er den samme type, der i sin tid insisterede på, at jorden var flad, fordi det havde de nu engang besluttet sig for, at den skulle være, og i et kort øjeblik tog man sig selv i at håbe, de havde ret, så man lige kunne vappe dem ud over kanten...

Lige der brød admin imidlertid ind i diskussionen og råbte af os, at vi var off topic, og jeg havde ligesom luret, at der skulle mere end almindelig fornuft til at banke sandheden ind i hovedet på hende, så jeg opgav sukkende projektet, kravlede tilbage op på min høje hest og nøjedes med at belære hende mentalt resten af aftenen.

...I ved, fordi jeg er sådan et godt menneske og overhovedet ikke krakilsk.

tirsdag den 22. juli 2014

New love + nyopdaget vidunderbutik



Som altid når jeg er på besøg hos mine forældre i en længere periode, er voksen-Miriam forsvundet og teenage-Miriam dukket op. Ugh. Teenage-Miriam er sådan en needy, uselvstændig kælling. Moder virker til gengæld godt tilfreds med at have hende hængende, og der er derfor faldet en del gratis ting af, når vi har været på tur i de randrusianske butikker. Det er både voksen- og teenage-Miriam naturligvis skamløst tilfredse med.

De fleste ting er nok næppe så interessante for jer, (med mindre I har en sjælden fetisch for genbrugsfund som ildfaste fade og gamle kogebøger?) så dem skal I nok slippe for at blive spammet med, men der er en enkelt ting, jeg gerne vil fremvise. W7-paletten In the buff, som jeg med stor begejstring erhvervede mig i går. Den er en dupe af Urban Decays überpopulære Naked 2, der normalt går for omkring 350 kroner... Jeg gav en flad halvtredser for den her.

What?! skriger makeup-entusiasterne på den anden side af skærmen. Hvor? Hvordan? Tell me more! Og det skal jeg gøre! Paletten er fra en butik ved navn Normal, som jyderne måske kender. Det er en lidt sær størrelse. De sælger makeup, shampoo, tandpasta og den slags, men også slik, kattemad og håbløst unødvendige, men sjove ting á la Tiger. Priserne er naturligvis den mest fantastisk del, for de er rigtigt rart lave og på den måde kan man nappe masser af typiske pige-afhængigheder som fx tørshampoo fra Batiste, læbepomade fra Eos eller neglelak fra O.P.I. med store rabatter og derfor få råd til endnu mere. Hurra! Derudover har de et skægt udvalg af engelske og amerikanske produkter som fx Dr. Pepper BBQ sauce og Betty Crocker icing. (Måtte holde Amerikanofile-Miriam ret meget tilbage i den sektion.)

Nu roser jeg Normal så meget, at man skulle tro, jeg blev betalt for det, men sådan ligger landet (desværre) ikke. Jeg er bare blevet en lille smule forelsket. Der er dog selvfølgelig et lille aber dabei: På trods af at Normal er en kæde, så findes der i skrivende stund ikke en eneste butik på Sjælland, og det er jeg selv sagt voldsomt utilfreds med. Jeg er dog sikker på, at vi i fællesskab kan få lagt noget pres på hvem end, der står med den slags beslutninger, for lur mig om ikke også mine sjællandske læsere gerne vil opleve denne fantastiske mirakelbutik?

mandag den 21. juli 2014

Shhh... #29



Alle bloggere ved, at når der lige pludselig kommer en stor bunke nye læsere af den ene eller den anden grund, så skal man sørge for at vise sig fra sin allerbedste side det første stykke tid, så de ikke har en undskyldning for at smutte igen. På den front har jeg to rigtig gode våben i mit arsenal: Frank og hemmeligheder. Og nu hvor jeg flashede Frank i går, så får I hermed nogle slibrigheder... ;)

(Husk at I selv kan bidrage (helt anonymt) til festlighederne lige her.)



Min første tanke var noget med en tur til Hawaii, så jeg tror, det er meget fint, jeg ikke hører til din vennekreds. Folk er røvhuller. Undertegnede inklusiv.

søndag den 20. juli 2014

Jeg er jo Bridget Jones #139



Frank på sommerfuglejagt. (Så de nye også kan forelske sig i ham.)

1. Forleden var der i mit kommentarfelt en, der skrev, at jeg har gjort det "respekteret og lidt sejt at være kattedame," og jeg ved ikke, om jeg nødvendigvis tror på det, men det er ikke desto mindre et af de allerstørste komplimenter, jeg har fået i mit liv. Crazy (og nu tilsyneladende også trendy) cat ladies unite!

2. Et enkelt lille shoutout fra Mette Marie, og pludselig væltede det ind med nye læsere. Og hvad var det førstel, de så? Et tudeindlæg, hvor jeg råbte op om, hvor utilstrækkelig jeg har en tendens til at føle mig. Skidegod start. (Men velkommen til ikke desto mindre!)

3. Det gik også lidt for sent op for mig, at det indlæg let kunne læses som et af de der typiske bloggerindlæg, der er slet skjult fisken efter komplimenter. Og selvom jeg jo ganske vist er en hund efter ros, så sværger jeg ved alt, der er helligt (Frank og Jomfru Maria og den slags), at pointen virkelig var at demonstrere, at man godt kan have en pæn håndfuld læsere og stadig være i tvivl om, hvorvidt man kan finde ud af det der med at blogge.

4. Ting jeg har lavet den sidste uge, mens jeg har været på Jyllandsferie hos de gamle:
  • Brugt nogle af Frodes penge.
  • Spist gratis mad.
  • Spillet Candy Crush.

5. I går aftes lå jeg i min seng og så Predators, som for de uindviede handler om store, klammo alienting, der jagter mennesker for sjov. Og så var det, at verdens største edderkop besluttede sig for at kravle op fra bagved sengen, og jeg havde svært ved at finde ud af, om jeg skulle skrige eller tisse lidt i bukserne.

6. I går var også dagen, hvor vi fik besøg af Tenna - en meget gammel, meget tyk labradorlignende størrelse, min mor skal hundesitte nogle dage. Og da vovhunden opdagede stakkels, intetvidende Frank, gøede hun lystigt, og Frank fik et chok og løb sin vej og kom ikke tilbage. Så jeg tilbragte naturligvis det meste af natten med at tusse rundt ude på en øde villavej i Randers, mens jeg raslede med en bøtte godbidder og hviskeråbte efter ham. (Det lykkedes til sidst. Eureka!)

7. Jeg har syv negelakker med til Randers, og det er 1) ikke nok og 2) de forkerte farver. Det går mig meget mere på, end det burde. #firstworldproblems

8. Forleden foreslog min fader glad, at jeg da skulle skrive et indlæg på bloggen om hele Israel-Palæstina-situationen. Nopenopenopenopenopenopenopenopenope.

9. Fik i går en mail fra et firma, der vil have mig til at reklamere for bildele. Jeg har ikke en bil. Jeg kører bil max en gang om året. Jeg er ikke god til det. Kend din målgruppe, PR-menneske.

fredag den 18. juli 2014

Den pokkers usikkerhed



Jeg kender meget få mennesker, der brager igennem livet med uanede mængder selvtillid. De fleste af os kæmper lidt med det der med at være god nok. Det er jo temmelig deprimerende, hvis man tænker over det: Uanset hvor god du er til noget, så er der med overvældende stor sandsynlighed nogen, der er bedre til det end dig.

Sådan er det også på blogfronten. De sidste par måneder har bloggen stormet frem, og det gør mig stolt og glad (og en lille smule forvirret), at der er så mange mennesker, der vil høre på, hvad jeg nu bralrer op om. Men det gør mig også helt automatisk hamrende paranoid omkring, hvorvidt jeg nu er i stand til at leve op til forventningerne. Der er selvfølgelig nogle ting, der er så inkarneret en del af bloggen, at jeg aldrig sætter spørgsmålstegn ved dem. Jeg holder aldrig op med at pege fingre af mig selv. Jeg holder aldrig op med at Frank-spamme. Og jeg holder aldrig op med at diskutere det sære, sære fænomen, der er blogland. Jeg får tit skudt i skoene, at jeg hænger folk ud, og det undrer mig hver gang. Jeg vil altid se blogging som en branche og blogs som produkter, og for mig er det ikke anderledes at udtale, at jeg synes fx blackster- eller LCHF-blogs er uinteressante end at sige, at jeg ikke bryder mig om 70'er-rock. Smag og behag. Men den diskussion har vi jo taget. Mange gange. ;)

De faste holdepunkter på bloggen har jeg derfor nogenlunde på plads. Men hvad med alt det andet? Laver jeg nok seriøse indlæg? Laver jeg for mange seriøse indlæg? Er jeg sjov nok? Personlig nok? Laver jeg for mange lister? Er mine indlæg for lange? Er mine billeder okay? Snakker jeg for meget om sko? Skræmmer jeg de børneglade væk med mit antibørneri? Skræmmer jeg modebloghaderne væk med outfit-indlæg? Fremstiller jeg mig selv på en realistisk måde? Kan folk lide mig? Er jeg god nok? Elsk mig, elsk mig, eeeeeeeelsk mig!

De er sære sådan nogle usikkerheder. Jeg kan gå og være helt begejstret og overvældet over, hvor meget bloggen er vokset på det sidste, og så ser jeg en forholdsvis ny blogger flashe et besøgstal, som jeg var flere år om at opnå. Og *puf* så forsvandt al min stolthed. For mit resultat kan jo umuligt være godt, når hendes er så meget bedre, vel?

Jo, selvfølgelig kan det det. Og selvfølgelig kan jeg være god til at lave mad, selvom der er andre, der er bedre, og selvfølgelig kan jeg have pæne øjne, selvom der er andres, der er pænere. Det er så dumt at gå og slå sig selv oven i hovedet, fordi man ikke er perfekt, for det er der jo gudhjælpemig ikke nogen, der er. Ikke at den slags fornuft virker en skid, når man nu er så dejligt pessimistisk indrettet som jeg. Men altså. Nu har jeg besluttet, at lige i dag, der vil jeg ikke tvivle på mig selv. Der vil jeg nyde, at jeg har pæne sko, dejlig kattemis, velfungerende blog og alle jer usandsynligt rare mennesker, der betyder så uendeligt meget mere, end I nogensinde vil forstå.

Massiv solskinsmøsser på alle jeres kinder. Og tak fordi I læser med.