lørdag den 25. april 2015

Shhh... #67



Der er et par kontroversielle hemmeligheder med den her gang, så husk nu at al respons skal være pænt og konstruktivt. Mange mennesker bruger konceptet her som en slags skrifte, og de skal ikke mødes med fordømmelse.

Man kan som altid indsende sine helt egne hemmeligheder her.

fredag den 24. april 2015

Blognedtur



Det har været sucky at være Miriam the Blogger det sidste stykke tid. For selvom jeg gerne råber højt og længe om, at jeg blogger for min egen skyld, og at folk skal føle sig fri til at gå, hvis de ikke kan lide mine indlæg, så vil man alligevel gerne se fremskridt med sin blog. Jeg lægger meget arbejde i bloggen. Åndssvagt meget, når man tænker på, at jeg ikke tjener en pind på det. Det startede, fordi jeg ikke kunne holde min kæft, men har senere også udviklet sig til en ambition. Jeg sætter en ære i at finde på nogle bare nogenlunde originale indlæg, at blande sjov og alvor, at vise at det er okay at være dundrende uperfekt. At være relaterbar.

For et par år siden skrev jeg i et indlæg om mine blogambitioner følgende: "Som bloggen voksede, begyndte jeg at lave succesambitioner for mig selv. Ikke store, urealistiske, jeg-vil-leve-af-det-her-en-dag-ambitioner, men små opnåelige mål, jeg kunne kæmpe for. At altid have flere sidevisninger denne måned end sidste måned har hængt ved fra starten, og som grafen viser, er det indtil videre lykkedes hver gang." Det er svært at måle fremgang i læsere, fordi folk følger med på så mange forskellige måder og via så mange forskellige platforme. Men sidevisningerne var en nogenlunde sikker måde hvorpå at få et overblik over situationen og følge med i udviklingen. Og så kom den famøse Bloglovin-app og stjal vores sidevisninger. Jeg havde ikke regnet med, at det ville gøre andet end at skabe lidt irritation for mig, i stedet føltes det som en spand koldt vand i hovedet. Jeg mistede omkring en tredjedel af mine månedlige sidevisninger, og jeg følte mig sat tilbage i min blogudvikling. Det føltes vitterligt, som om jeg lige havde mistet en tredjedel af mine læsere, selvom min fornuft selvfølgelig var klar over, at det ikke var tilfældet. Men jeg havde kæmpet for mine statistikker, og nu var de væk. 75.000 sidevisninger lige ud ad vinduet.

Det var lidt ligesom at starte forfra derefter. Og jeg syntes, det var døduretfærdigt. Jeg mistede min skrivetrang, for hvad nyttede det alt sammen, når jeg alligevel ikke kunne se reaktionen? Når jeg ikke længere kunne få en fornemmelse af, hvilke indlæg var populære, hvad der blev klikket sig ind på, hvad der blev sprunget over. Der er selvfølgelig kommentarer og likes, men det overvejende flertal af læsere siger aldrig et pip, og deres mening er lige så vigtig.

Oven i hatten skete der det, at hemmelighederne efterhånden blev old news. Da de debuterede, fik jeg en masse nye, registrerede læsere, som kun læste med for hemmelighedernes skyld. Nu hvor nyhedsværdien er forsvundet, og andre bloggere i øvrigt også har adapteret varianter af konceptet, så lister de læsere sig lige så stille væk. Med andre ord bliver der unfollowet i stor stil. Og det er pissenederen.

Det er ikke, fordi det er kritisk. Sidevisningerne er igen begyndt at stige efter deres nedgang, og i det store hele er de registrerede læsere da også i vækst. Det var bare uventet, og det var lidt et chok, fordi jeg kom fra en blog, der var i rivende udvikling og følte mig som the shit. Og så lige pludselig var jeg slet ikke the shit længere. Og det gav et knæk i selvtilliden. Så jeg måtte lige slikke sår.

Jeg har forsøgt at skjule usikkerheden fra bloggen, fordi det jo er et gennemført first world problem. Og det gider man ikke høre på. Men jeg har omvendt svoret at dele ud af min menneskelighed, og bloggen er så stor en del af mig, at det faktisk har fyldt en del. Og måske også skinnet lidt igennem. Så hvis I synes, jeg har været lidt off det sidste stykke tid, så er der nok noget om snakken. Men nu gider jeg altså ikke være træt af det længere, så jeg gør mit bedste for at være tilbage i topform (blogmæssigt, ikke så meget fysisk!) i fremtiden.

Og selvfølgelig storfede tak til de af jer, der altid bliver hængende!

torsdag den 23. april 2015

Svar på spørgerunde, del 2



Hvordan er dit forhold til dine søskende?

Jeg har en storesøster, and that's it. Vi er pseudotvillinger, kun 14 måneder fra hinanden, så på den måde er vi meget tætte, fordi vi altid har været nogenlunde samme sted i vores liv. Omvendt er vi bragende forskellige. Hun blev tidligt gift, fik hus og bil og børn, og jeg fik Frank og en masse Long Island Iced Teas.

Har du et eller flere talenter?

Jeg er ret god til limbo rock. Og til at prokrastinere.

Hvordan er dine venner/veninde forhold mange bekendte eller få tætte?

Få tætte, uden tvivl. Jeg har tidligere dyrket det der med mange bekendte, men nu er jeg blevet gammel og gnaven, så jeg holder mig til folk, der ikke på daglig basis giver mig lyst til at stikke dem en flad.

Har du selv nogensinde skrevet en hemmelighed i hemmelighedsindlæggene, som var din egen?

Jeps. Flere gange. Og ind imellem er jeg også blevet afsløret. I kender mig for godt. ;)

Tænker du at blive boende i Kbh, eller hjemvender du til Jylland senere i dit liv?

På nuværende tidspunkt har jeg absolut ingen planer om at forlade København, men jeg skal ikke afvise, at jeg skifter mening en dag, hvis jeg beslutter mig for, at jeg hellere vil være omringet af skove end af pizzariaer.

Hvordan kom du på at lave bloggen?

Jeg syntes, der var utroligt meget mangel på blogs uden candyfloss-filtre. Jeg savnede noget selvironi, noget kiksethed, noget uperfekt. Så jeg forsøgte at skabe det selv. Heldigvis er der siden da dukket en del andre blogs op med samme syn på sagen, og i dag synes jeg faktisk, blogland er ret afbalanceret.

Hvordan fandt du på, at Frank skulle hedde Frank?

Før jeg fik Frank, var planen, at jeg skulle adoptere en anden seniorkat. Han hed Frank, og jeg var ganske pjattet med både ham og navnet. I sidste ende gik adoptionen dog i vasken, men jeg var fortsat vild med navnet, så da jeg adopterede Frank, som på daværende tidspunkt hed noget så uinspireret som "Storemis", besluttede jeg, at han helt bestemt mere var en Frank. Og det har han så været lige siden.

Hvor mange neglelakker har du i alt?

Lidt over 200, vil jeg skyde på. Jeg forsøger at sælge ud af dem, jeg ikke får brugt, så det ikke går alt for meget over gevind.

Hvilke grammatik- og stavefejl irriterer dig mest?

Jeg forsøger at have forståelse for, at ikke alle går så meget op i sprog, som jeg gør, men helt basale ting som at undlade starte en sætning med stort bogstav eller ikke at sætte spørgsmålstegn for enden af et spørgsmål, det driver mig til vanvid. Jeg har det også lidt stramt med sms-forkortelser. Hvor meget tid sparer du lige ved at skrive "r" i stedet for "er"? Og så folk, der skriver "sku" i stedet for "sgu". Brrr. 

onsdag den 22. april 2015

Uddrag fra en dagbog #2



Jeg glemte alt om pre-teen Miriam efter sidste indlæg. Som det jo gerne sker, når jeg starter på noget nyt. Men lad os kigge på, hvad hun ellers har skrevet af cringe-værdige ting...

Tirsdag d. 20/10 1998 (Miriam, 12 år, 6. klasse)
Jeg er rimelig glad for tiden. Min taske er dum. En dag gik lynlåsen op og alle mine bøger faldt ud. Jeg fandt et lille brev, jeg læste senere. Der stod: "Hej Miriam! Skal vi være kærester? Fra K." Men, tænkte jeg, K og D kommer jo sammen, så jeg snakkede med F, som snakkede med K, som nægtede alt. Altså tror vi allesammen, det var J, der ville drille.
I dag trak F mig til side og sagde til mig, at hun skulle sige fra T, at han bedst kunne lide mig og syntes, jeg var hans bedste ven. Hold kæ... Jeg blev glad. (Nårh, søde ikke-bandende Miriam!, red.) F blev ved med at spørge om, at hvis han spurgte, om vi skulle ks (fancy shorthand for "komme sammen", red.), ville jeg så sige ja? Jeg har en lille mistanke om, at hvis jeg sagde ja til F, så ville hun sige det til T, og han ville spørge, om vi skulle ks. Man har vel lov at drømme. (Efterfulgt af T's navn i et hjerte og en tegning af en hest, red.)

Åh, fortids-Miriam. Dit liv var pinligt, men så meget lettere!

tirsdag den 21. april 2015

Jeg kan åbenbart ikke rigtigt lade være med at...



- Støvsuge edderkopper op og derefter blive bange for at tømme støvsugeposen, fordi der efterhånden må være en hel koloni dernede.

- Lægge hullede strømpebukser tilbage i skabet.

- Gøre rent og efterfølgende blive frustreret, når der to uger senere er beskidt igen.

- Købe nye sko og lade dem blive i æsken i flere år, fordi jeg ikke kan finde en passende begivenhed at indvi dem til.

- Slå planter ihjel.

- Smadre skinnebenet ind i pedalen på min cykel.

- Pjække.

- Fantasere om at blive rig helt uden at skulle løfte en finger.

- Undlade at udgive et ellers færdigskrevet blogindlæg, fordi jeg ikke kan komme på en titel.

- Tale til Frank med babystemme.

- Blive eksamensstresset flere uger, før det er nødvendigt.

- Købe jordbær uden for sæson i håb om, at de rent faktisk smager af jordbær.

- Smide kuglepenne væk.

- Tvinge hovedpuden ud af dens betræk i søvne.

søndag den 19. april 2015

Jeg er jo Bridget Jones #177



1. Jonathan Crombie aka Gilbert Blythe fra Anne fra Grønnebakken er død, og det er lidt ligesom at miste en barndomskæreste. Han vil altid være min nummer et, når det gælder kærlighed til fiktive personer.

2. To OPI for hundrede kroner lige her, men jeg har stadig ikke fået SU-lån for denne måned og kan derfor ikke engang retfærdiggøre at købe bare sådan en lillebitte fødselsdagsgave til mig selv. Død over SU-styrelsen!

3. Den store dag er i øvrigt i morgen, og den tegner til på alle måde at blive håbløst uinteressant. Ingen gaver, men til gengæld en tur på uni efterfulgt af en tur på biblioteket efter eksamensbøger. Det er pissenederen at være voksen, det er! Hvor er min røde sodavand og mine kridhvide boller?

4. Kan nok ikke engang regne med at blive vækket kærligt af Frank, fordi jeg kom til at smække ham ude af soveværelset i nat, og han bærer virkelig meget nag over det. Sure, gamle mand.

5. Apropos soveværelset, så har jeg måtte opgive kampen mod min varmesensitivitet og må nu have et vindue åbent det meste af døgnet... Hvilket betyder, at jeg om natten holdes vågen af vejarbejde, der aldrig nogen-fucking-sinde bliver færdigt!

6. Brugte en halv krig på at lægge pæn fødselsdagsmani i aften. Så skulle jeg vaske en tallerken op og registrerede ikke, at jeg ikke havde nået topcoaten endnu. Måske kan jeg camouflere resultatet som noget punkinspireret?

7. Hvorfor er det, at hver gang jeg bliver bidt af en ny serie, viser der sig kun at være 2 sæsoner og/eller 20 afsnit? Det er ikke i orden! (Denne gang drejer det sig om Orphan Black. Også selvom mine nerver næsten ikke kan bære den.)

8. Jeg har truffet en beslutning om ikke længere at spise grøntsager, der skal skrælles. Jeg får konsekvent skrællet en halv finger af også.

9. Livet uden Tinder, betyder at jeg nu i stedet mentalt swiper fyre på gaden til venstre eller til højre. Mest til venstre.

10. Livet uden Tinder betyder også, at min selvtillid er dalet flere takker på grund af mangel på daglige pick-up lines. Jojo, de var dårlige, vulgære og nogle gange decideret klamme, men de var stadig bekræftelse ikke? Det er vigtigt at få at vide, at der er folk, der har lyst til at knalde en. Også selvom man helst ikke vil knalde dem...

lørdag den 18. april 2015

Shhh... #66



Jeg synes, det var meget fint lige at placere de to første i røven af hinanden. Så kan de battle to the death! :D

Egne hemmeligheder kan som altid indsendes her. Det er ganske anonymt og dejligt katartisk!