lørdag den 30. august 2014

Små blogs #4



Jeg er længe blevet prikket til, om jeg ikke snart skal lave nogle opdaterede indlæg med de blogs, jeg følger. Og jo, det skal jeg da. For jeg kan godt se, at der har været noget udskiftning i det, når jeg sådan sammenligner min liste på Bloglovin' med de blogs, jeg har anbefalet gennem tiden.

Såeh, vi lægger ud med endnu et indlæg i serien om små blogs. (Til nye læsere kan jeg informere om, at det til dette formål betyder blogs med under 100 læsere på Bloglovin'.) Det her er faktisk et af mine yndlingssegmenter på bloggen, men der har været lidt af en pause, fordi jeg jo ligesom skal have nogle suveræne, små blogs at anbefale, og de hænger altså ikke på træerne. Nu er der imidlertid gået lidt over et halvt år siden det sidste indlæg i serien, og jeg har fået genopfyldt depoterne. Det skal I selvfølgelig nyde godt af. De tre første indlæg i serien (nummer et, nummer to, nummer tre) er dog stadig værd at tjekke ud. Jeg følger stadig næsten alle de omtalte blogs, så jeg vedholder gladeligt min anbefaling der.

Astrid P. Astrid og jeg er nok et eller andet sted sjælefrænder, selvom hun ikke altid er helt lige så god til at få opdateret sin blog, som jeg er. Men hun er kvik og sjov og lige blevet optaget på jordemoderuddannelsen, hvilket er en bedrift i sig selv. Hvis I nu fiser derover og lægger pres på, så kan det være, vi kan få lokket nogle flere indlæg ud af hende. ;)

En vorte på brystet eller et bryst på vorten. Jarh, så, det her er en nicheblog af dimensioner, men jeg elsker den. Det er sex og poesi og tanker og følelser og alt muligt andet i én stor pærevælling. Man skal være til det, men er man til det, er det læks.

KirLir. Jeg er ikke helt sikker på, at det er helt comme il faut at anbefale Kirs blog, fordi jeg kender Kir uden for blogland, men jeg er pisseligeglad. Efter lang tids inkonsekvent (virkelig virkelig inkonsekvent!) blogging, ser det ud til, at Kir nu har fundet formen, og der er både brok og forundringer og kattedamethed og Kähler-vase, så det er en fest. Og så er der færingen. Færingen er der også.

Omveje. Altså, man kunne godt begynde at påstå, at jeg har en type, når det kommer til blogs. Hos Omveje finder vi nemlig også brok og sjovheder og selvreflektion. Alt sammen pakket ind i et meget nydeligt sprog. Der er den ondelyneme mangel på ordentligt dansk i blogland.

[indsæt selv fancy navn]. Der var noget med Tinder og pinligheder og en ekskæreste, der ville aflevere nogle mormorunderbukser, som slet ikke var hendes, og så var jeg ligesom hooked.

Kan I så komme i gang med at klikke? 

Verdens bedste (og nemmeste!) tomatsauce



Det er altid friskt nok at kalde noget for "verdens bedste", men dette er ikke desto mindre den bedste tomatsauce, jeg nogensinde har smagt. Den er sød og fyldig og spækfuld af smag på trods af, at den kun indeholder tre(!) ingredienser. Italienerne ville være stolte.

Vi er så småt ved at miste alle sommerens gode råvarer, men tomaterne har vi lidt endnu, så det er med at udnytte dem. Som altid er mine opskrifter lavet lidt på gefühl, så I må selv lige tweake, som det passer jer. Til én portion (dvs sauce til en portion pasta) har jeg brugt:

2 fed hvidløg
En ordentlig klat smør
Ca. 2-300 gram gode tomater. De svinder ind til ingenting, så vær gavmild.

Hak hvidløget groft og svits det i smørret. Skær tomaterne i halve og placer dem i gryden med skindet opad. Tilsæt salt og peber. Skru ned på laveste blus og lad dem stå og hygge sig i 30-45 minutter. Se til dem engang imellem og give dem evt. et godt tryk, hvis de ikke vil "gå i opløsning" af sig selv.

Når tiden er gået, smages saucen til og kan derefter enten sies eller blendes, alt efter hvad man foretrækker. Jeg tilføjede noget hakket basilikum, vendte Irmas friske spaghetti i herligheden og sluttede af med en gang bacon og lidt parmesan. Så nemt, så lækkert.

fredag den 29. august 2014

Sære søgeord - August



Hermed jeres månedlige dosis sære søgninger, der af mystiske årsager har fået folk til at klikke sig ind på bloggen...

Tom Cruise height - Han er en lille lort, er han.

Diy sløjd - Jeg har ikke den fjerneste idé om, hvordan man kan komme ind på bloggen ved at søge på sløjd. Jeg gør mig meget, meget lidt i sløjd. I folkeskolen lavede jeg engang en ølholder til min far, og den er for lille til at kunne holde selv verdens slankeste øl.

Bloggere der ikke kan stave - Oh my God, der er så mange!

Kæmpe tissemand musling - Hvad er der med folk og den skide geoduck?

Mine veninder giver mig smæk - Har du fortjent det?

Lesbisk pige kommer over knæet og får... - Nejnejnej. Nejnej. Nej.

Fuck mænd - Så kort kan det siges.

Min kæreste har tinder - Sæt dig lige ned en gang, jeg har dårlige nyheder...

Fede dyr hd - Frank er ikke tyk! Nå!

Tissekone guide - Hvad er det helt præcis, du vil have en guide til? Hvordan man får en? Hvordan man bruger en?

torsdag den 28. august 2014

God tyverietikette



En af mine absolut største kæpheste er folk, der stjæler. Ikke så meget fysiske ting, selvom det selvfølgelig heller ikke er det fedeste i verden, men mere tyveri af kreativitet. Jeg har det usandsynligt stramt med kopivarer, og når det kommer til blogland, kan jeg ikke lade være med at rynke på næsen af kopiindlæg. Ikke inspireret af, for dem drukner vi jo nærmest i, og vi benytter os allesammen af dem, og der er generel konsensus om, at de er a-okay, men reelle kopier.

Når vi befinder os i dette område, er jeg benhård. Især når der er tale om mere populære mennesker, der stjæler fra folk med knapt så stort et følge. Fordi det er så svært 1) at bevise noget og 2) at råbe folk op, slipper de oftest af sted med det. Et glimrende eksempel er youtuberen Miss Jen Fabulous. Hun er smuk, har et utal af følgere og tjener kassen på sin Youtube-konto. Hun er i særdeleshed kendt for at lave kreativ og nem nail art. Desværre har hun i årevis nakket sine designs fra andre neglebloggere, der længe har kæmpet for at gøre opmærksom på hendes fuskede opførsel. Se fx denne video om hende, hvor der gives tydelige eksempler.

Det pisser mig voldsomt af. Sikkert meget mere end det burde. For et par dage siden var jeg faktisk nødt til at unfollowe en blog, fordi bloggeren bag bakkede Miss Jen op, og rent etisk går det mig simpelthen så meget på, at jeg ikke kan få mig selv til at læse med hos hende mere. For selvfølgelig kan det være tilfældigt at et par designs er ens, og som nævnt er det selvfølgelig også tilladt at blive inspireret, men der går en grænse. Og når blogger efter blogger stiller sig op og påstår, at de har fået hugget deres originale design  - samme mønster, samme opbygning, samme farver - uden at få den mindste form for credit, så kommer der unægteligt et tidspunkt, hvor det holder op med at kunne være tilfældigt. Det åndssvage er, at neglebloggere (og bloggere generelt) egentlig er ret cool med, at folk bliver inspireret til at rekreere deres kreative idéer. De vil bare helst ikke have, at folk lader, som om det er deres egne. Når man oven i alt det tilføjer, at Miss Jen sletter alle kommentarer, der forsøger at gøre både hende og hendes følgere opmærksomme på situationen og gerne lige smider en blokering oveni, så begynder det unægteligt at lugte lidt af "skyldig". Ugh. Får flashbacks til Fie og hendes fake designervarer.

Nå, der kom jeg lidt på afveje. I ved, hvordan jeg er, når jeg får godt gang i en rant. Det var jo slet ikke det, indlægget her skulle handle om. Faktisk skulle det handle om, at det kan være noget rigtig positivt at kreere noget så originalt og populært, som folk er så pjattede med, at de nakker det. Tag fx Royal Copenhagen og deres musselmalede mønster. Det er let genkendeligt, ikonisk og associeres generelt med all around dejlige ting. Derfor har mønsteret også længe været populært i kreablogland. Bella lavede noget lignende på sten, Johanne inkluderede det i sine tegninger. Jeg har set det på stole, vægge, tasker, ja sågar negle. Fint og hyggeligt og på ingen måde krænkende over for Royal Copenhagen, som altid krediteres. Faktisk kan man snarere kalde det genial og gratis marketing.

Det synes Royal Copenhagen bare ikke. For det musselmalede mønster er deres, og det skal andre ikke nyde godt af. Heller ikke selvom ingen af dem tjener penge på det. Så Royal Copenhagen har fået den lidt nederen vane at sende stop-det-der-eller-vi-sagsøger-breve rundt i blogland. Fordi... Jeg ved det ikke. Det er sikkert noget med penge eller deres brand eller noget, men jeg har lidt svært ved at se det. Det er jo ikke, fordi de selv laver sten eller stole med mønsteret, som de mister penge på, at folk ikke køber, vel?

Der er sådan en slags Robin Hood-pointe med det her indlæg. I Miss Jen-tilfældet bliver andres originale, kreative idéer stjålet for profit. I Royal Copenhagen-tilfældet stjæler (eller låner er nok mere korrekt) folk måske nok det musselmalede mønster, men de bruger det jo til, hvad der næsten kan kaldes rendyrket reklame. Jeg tvivler gevaldigt på, at der er nogen, der er i tvivl om, at mønsteret kommer fra Royal Copenhagen.

Så, hvad er min pointe? Hvis du skal være tyv, som ifølge mig tilsyneladende kan være både a-okay og noget rigtigt lort, fordi jeg som altid er så dejligt konsekvent i min holdning, kan du så ikke lige tjekke efter engang, hvad den passende procedure ville være? Hvis du stjæler(/lader dig inspirerer/whatever) fra en anden blogger, så smid da lige noget credit og et lille link. Hvis du stjæler fra et større firma med en retarderet marketingsafdeling, så gør det lige lidt diskret. De vil ikke have, at man sådan reklamerer for dem...

onsdag den 27. august 2014

Shhh... #34



Hvis jeg er en af dem, så kan jeg trøste med, at det er velfortjent. Jeg er et virkelig irriterende menneske.
 

...I det mindste skrællede du den?



Frank har helt ærligt nærmest magiske kræfter på det område. Det er lidt sejt.

tirsdag den 26. august 2014

Emmys 2014 ifølge Miriam

Jeg sad oppe i nat for at se the Emmys. Det var ikke rigtigt det værd, hvis jeg skal være helt ærlig. Breaking Bad rendte med det meste, og det var sikkert velfortjent, selvom det betød, at True Detective blev snydt for den ros, de skulle have haft. Jeg så enormt meget frem til In Memoriam-segmentet, fordi jeg vidste, de ville ære Robin Williams, men det var skuffende. Billy Crystal sagde nogle få, velvalgte ord, og så var der selvfølgelig en montage, men fordi the Emmys jo dækker tv, var der intet fra hans film, hvilket måske nok er forståeligt, men der var bare heller ikke ret meget andet. Mest standup-klip. Og ikke engang særlig mange af dem. Jeg havde faktisk lidt regnet med, at jeg skulle have closure på den front, men det kunne jeg hurtigt skyde en hvid pind efter.

Seth Myers var vært, og han var da meget fin, men han var mest sådan lidt anonym og uinteressant. Hvilket er den samme dom, jeg fælder over den røde løber. Alt for safe. Røvkedelig, med andre ord. Jeg har dog alligevel fundet lidt at kommentere på nedenfor...



Fordi man altid bør lægge ud med de gode nyheder, starter jeg med mine yndlingskjoler. Der var selvfølgelig masser af nydelige mermaid-silhuetter og klassiske Askepot-kjoler, men ikke noget, jeg ikke havde set før, så jeg har valgt de to, der i mit hoved var mest originale. Debra Messing beviser, at sheer panels sagtens kan være classy i stedet for slutty, mens Julie Bown går imod strømmen med en heftig omgang print. A+ til begge damer i min bog.



Jeg forguder Rose Leslie, men der er et eller anden ragende galt med proportionerne på den her kjole. Med mindre hendes bryster selvfølgelig reelt er placeret nede ved navlen, men det var de jo altså ikke, (GOT SPOILER!!!) da hun knaldede Jon Snow i en hule i ødemarken. Sarah Paulson ligner julepynt.



Mormor og mormor på tur. Mayim Bialik har nogle virkelig sære regler om, at det er farligt at vise så meget som albuer, så til sammenligning med andre looks (fx sidste års Golden Globes) er det her faktisk ikke helt skidt, men det ligner stadig noget designet til en kunde på 60+. Katherine Heigl har også misforstået sin alder og er gået all in på brudens mor-looket.



Suk. Jeg elsker, elsker, elsker Laverne Cox, men hun kunne simpelthen ikke have valgt en kjole, der tydeligere understregede, at hun er født som mand. Halterneck er det ultimative no-go til brede skuldre, og jeg fatter ikke, at der ikke er nogen, der har stoppet hende. Lena Dunham skulle bare have tæsk i det der. Og lære at rette ryggen.

mandag den 25. august 2014

Jeg er jo Bridget Jones #144



1. Bridget er en dag forsinket, fordi jeg tilbragte hele dagen i går til børnefødselsdag. Det var også første gang, jeg skulle møde en sød venindes baby, og det er altid en lidt tricky situation. Begge parter vil enormt gerne have det til at gå godt. Veninden fordi jeg jo er hende, der ikke just er begejstret for børn generelt, og jeg, fordi det omtalte barn nu besidder en vigtigere rolle i min venindes liv, end jeg gør.

2. Fik jeg barnet til at græde? Naturligvis. Men kun én gang og kun meget kort, og jeg fik hende til at grine meget mere, så jeg er godt tilfreds med resultatet.

3. I går var også dagen, hvor jeg spildte neglelak på min fine, nye og (indtil da) hvide t-shirt. This is why I can't have nice things!

4. I denne uge har jeg også lært, at uanset hvor sent det er, og uanset hvor øde gaderne synes, så kan man ikke synge med på sin musik, mens man cykler hjem, uden der er nogen, der overhører én.

5. Jeg er startet forfra på Grey's Anatomy. Aldrig nogensinde bliver jeg træt af den serie. Sandsynligvis fordi jeg også er dark and twisty.

6. Forleden kom jeg ud ad badet og gik som altid ind i stuen for at lokalisere noget tøj. Frank kom glad luntende mig i møde for at gnubbe sig op ad mine ben, som han altid gør, men mine ben var stadig fugtige, og Frank er ved at skifte til vinterpels, så han fælder helt afskyeligt, og det er en virkelig dårlig kombi. Så da han lagde an til første gnub, trådte jeg et skridt bagud. Aldrig har jeg da set et så forurettet blik i en kats øjne. Undskyld Frank. Det var ikke noget personligt.

7. Gik det meste af sidste uge og ventede på den pakke, jeg sendte mig selv fra Tyskland. Var panisk angst for, at jeg havde gjort et eller andet forkert, og alle mine godter ville strande på et posthus i Berlin.

8. Det gjorde de heldigvis ikke. Til gengæld efterlod postbuddet igen en pakkeseddel i min postkasse uden så meget som at ringe på døren for at se, om jeg var hjemme, og pakkesedlen var igen til et posthus, der overhovedet ikke er det, der er tættest på mig. Fuck nu af, PostDanmark!

9. For et par dage siden blev jeg fanget ude i det sygeste regnvejr. Jeg gik i ind i Netto for at købe rugbrød omkring klokken 18, og da jeg kom ud igen var det blevet mørkt, og himlen var åben. Jeg besluttede mig for at give pokker i forfængelighed og satte mig på cyklen i den silende regn. Det var en ubeskriveligt rar og befriende oplevelse, og jeg smilede over hele hovedet... Indtil min maxikjole satte sig fast i kæden på min cykel, og jeg måtte stoppe og prøve at få den løs uden at ødelægge både kjole og kæde, og det tog fem minutter og smadrede hele oplevelsen.

10. Endnu mindre sjovt var det, da jeg vågnede dagen efter med en ordentlig mofo af en forkølelse. Hvad skete der, moder natur? Jeg troede, vi var cool?