søndag den 29. marts 2015

Jeg er jo Bridget Jones #174



1. "Hey, Miriam, hvor mange ostehaps spiser du egentlig på en dag?" "Åh, du ved, en eller to... Agtigt."

2. Har for anden gang i mit liv væltet en kaktus ned fra vindueskarmen og lavet ninja-tricket med at gribe den. Nogle ting skal man bare lade falde...

3. Jeg er blevet for tynd til mit yndlingsbælte. Jeg ved godt, jeg burde være meget begejstret og fejre det, men jeg synes i virkeligheden mest, det er pisseirriterende.

4. Forleden væltede jeg hele indholdet af min toilettaske ned i Franks vandskål. Jeg aner ikke, hvordan det alt sammen kunne være dernede, men det kunne det, og jeg kan nu se frem til et par ture i Matas.

5. I dag tog Frank hævn ved at vælte vasen med mine nyindkøbte blomster, som han derefter år halvdelen af...

6. ...Og efterfølgende kastede op udover det hele, selvfølgelig.

7. For et par dage siden var jeg nede at træne og skulle bagefter strække ud. Da jeg kom ind i udstrækningsrummet stod der en kvinde på hovedet i den mest imponerende yoga-stilling, jeg i mit liv har set. Da hun kom ned fra den, gik det op for mig, at hun var i hvert fald 70. Jeg er 28, og jeg kan knap nok slå en kolbøtte.

8. I denne uge har jeg rent faktisk vasket vinduer! Eller, I ved, i hvert fald nogle af dem. Jeg mistede lidt modet, da jeg på en eller anden mystisk måde, fik smækker mig selv ude på min altan. Og der sidder man altså fast. Hold kæft, hvor var jeg hidsig! Jeg fik heldigvis brudt ind igen til sidst med vold og magt, men hvis det er sådan jeg belønnes for at være huslig, så kan I tro nej, kan I!

9. Hurra! Påskeferie! Hvor meget har jeg læst, siden den startede i mandags? Lige præcis 0 sider.

10. ...Har til gengæld spist virkelig mange ostehaps...

lørdag den 28. marts 2015

Læserhjælp #5



Ugh. Folk er nogle utro røvhuller. Jeg tænker, at meningerne her næsten må komme an på, om man selv ville have sandheden at vide eller hellere leve i lykkelig uvished. Hvad, mener folket, er det rette at gøre?

Ligger du selv inde med et dilemma eller en problemstilling, du gerne vil have hjælp til, kan den indsendes her.

fredag den 27. marts 2015

Aldrig mere Martin, del 3



Læs også del et og del to i føljetonen.

Efter fiaskodaten med den første Martin holdt jeg en pause med det der onlinedating. Problemet er imidlertid, at jeg giver helt horrible førstehåndsindtryk, men er ret skarp på skrift, og på den måde er det smart at møde mænd på nettet, fordi jeg kan lokke dem til at kunne lide mig uden i første omgang at være nødt til at skulle igennem hakkende samtaler om vejret og akavet latter over ting, der slet ikke er sjove. Så jeg gav det en chance til.

Martin nummer tre virkede lovende. Jeg kan ikke huske så meget om ham, for jeg fik ham aldrig mødt. Der skete nemlig det, at vi arrangerede en casual date en mandag eftermiddag, som blev aflyst under vanvittigt kiksede omstændigheder. I weekenden forinden daten havde Martin nemlig mødt en sød pige i byen og besluttet sig for, at han gerne lige ville se, om det kunne føre nogen steder hen. Vi havde af en eller anden grund ikke udvekslet telefonnumre, så han kunne kun kontakte mig via datingsiden, og da jeg ikke straks (og jeg mener straks!) responderede på hans aflysning, tog han mere drastiske midler i brug.

Århus er en relativt lille by, så det er svært ikke at have fælles bekendte. Det var Martin klar over, så han begyndte systematisk at udspørge hele sin vennekreds, om de kendte en pige, der hed Miriam, for hende skulle han på date med, og den ville han gerne aflyse. Han endte med at have succes med en dreng, jeg havde gået i folkeskole med 10 år tidligere, som stadig havde mit telefonnummer, fordi jeg ikke har ændret det, siden jeg fik min allerførste mobil. Og så kontaktede Martin mig ellers lystigt og fortalte, at han altså gerne ville aflyse daten, og hvordan han i øvrigt havde opstøvet mit nummer. Jeg sad mere eller mindre mundlam tilbage og vidste ikke helt, hvordan jeg skulle reagere på det faktum, at det meste af Århus nu tilsyneladende vidste, at jeg var blevet dumpet, før jeg overhovedet havde været på en eneste date med manden. Derudover var jeg naturligvis en lille smule lettet over, at jeg ikke længere skulle på date med en mand, der tilsyneladende ikke gik så meget op i det der med privatliv. (Sagde bloggeren, mens hun nådesløst udstillede selv samme mand offentligt.)

Et par uger senere skrev Martin igen. Han gerne ville give vores date en chance til. Jeg sagde tak, men nej tak, for den oplevelse var det sidste søm i den Martin-formede kiste, og siden da har jeg meget ihærdigt undgået alle mænd med det navn. Ikke at det betyder jeg har haft voldsomt meget mere held på dating-scenen, men jeg er sikker på, at mit motto i hvert fald har afholdt mig fra flere kiksede mandehistorier end nødvendigt. Det er jeg yderst taknemmelig for, så det holder jeg fast i: Aldrig mere Martin!

torsdag den 26. marts 2015

Spørgerunde!



Pt ligger jeg i min seng efter at have givet den en smule for meget gas i Fitness World. Jeg har et håb om at kunne nå at skrumpe nok ind til at være i en bestemt kjole til et bryllup d. 11. april. Det ser ikke realistisk ud, men det stopper mig ikke i at være så aktiv på løbebåndet, at jeg stadig har kvalme en times tid efter. All or nothing, bitcheeeees! Hvem har en brækspand?!

Mens jeg har ligget her, har jeg været et smut igennem mit eget blogarkiv i håbet om at finde inspiration til et bare semi-originalt indlæg. Det lykkedes ikke, men jeg opdagede til gengæld, at jeg ikke har haft en spørgerunde i over et år. Og jeg fucking elsker spørgerunder! Delvist selvfølgelig fordi det er en fabelagtig undskyldning for at være absurd egocentreret, men også fordi I plejer at stille nogle suveræne spørgsmål, der ikke bare er en fornøjelse at svare på, men også giver mig et lille indblik i, hvem I er som personer.

Som det nu er tendensen herinde, så er der ingen forbudte områder, men hvis man gerne vil omkring et ømtåleligt emne, så opfordrer jeg som altid til at lægge en del omtanke i formuleringen. Så er der i hvert fald større sandsynlighed for, at man får et svar. ;)

Jeg håber, I vil lege med! (Ellers bliver det også jævnt pinligt.)

onsdag den 25. marts 2015

Re-repost: Unidays! (+Asos-kode)



Kjole 1, kjole 2, kjole 3, kjole 4.

Min mor kigger engang imellem opgivende på min garderobe og konstaterer, at jeg godt kunne bruge noget mere farve. Men det er ikke nemt. Vi er en generation af sort og bevæger os helst ikke længere væk end måske lidt navy eller en koksgrå. Men nu kommer foråret igen, og jeg får atter mod på print, selvom det helt ærligt er vanskeligt at finde noget godt denne sæson - selv på Asos - fordi den hotte forårsfarve anno 2015 er... Armygrøn?

Jeg har alligevel luret på lidt og overvejer, om det monstro er nu, man skulle slå til. Unidays kører nemlig 20% på hele Asos i 48 timer.

Hvis I ikke kender Unidays, så er det helt basalt studenterrabat-mekka med både permanente og periodiske koder til alskens online shopping. Tilmelding er nemt: Du vælger dit uddannelsessted ud fra en liste, hvorefter der automatisk åbner et nyt vindue med log-on til dit uddannelsessteds intranet. Du logger ind og bekræfter derved at være studerende, og voila! Så er du inde i varmen. Derefter klikker du bare på en af de kampagner, du vil have koder til, og så får du sådan én. Skidesmart.

Hører I nu til de læsere, der mener, at min bloggingtimeløn godt kunne hæves lidt (fra nul, ahem), så synes jeg, I skal blive medlem af Unidays via det her link. Altså, hvis I nu er studerende og reelt har lyst til at være medlem af Unidays, og hvis I ikke blev medlem de sidste to gange, jeg tippede om Unidays, selvfølgelig. Så får jeg nemlig TI HELE KRONER! Når I så er blevet medlem, så kan I selv begynde at spamme venner/læsere/folk I møder på gaden med jeres egne links, for man kan tjene op til 300 kroner om måneden på den måde. Hallo! Selvom det måske lige er ambitiøst nok at få 30 mennesker til at blive medlemmer hver eneste måned, så er en tier per medlem alligevel ikke en dårlig akkord-løn i min bog. Man får selvfølgelig ikke pengene, men de kan omdannes til gavekort, og gavekort er noget af det, jeg allerbedst kan lide i hele verden! Især gavekort til Asos, når der er 20% rabat...

Unidays arbejder med individuelle koder, så jeg kan desværre ikke dele deres 20%-kode med jer, men landet ligger heldigvis sådan, at Asos selv kører med 20% på deres Curve-, Tall-, Petite- og Maternity-linje med koden PERFECTFIT. Det er selvfølgelig ikke helt det samme, men lidt har vel også ret...

Happy shopping!

tirsdag den 24. marts 2015

Shhh... #62



Som nogen muligvis har opsnappet, føler jeg mig en smule uinspireret for tiden, hvilket forklarer, hvorfor I måske ikke ligefrem svømmer i indlæg i øjeblikket. Det sker for den gængse blogger med jævne mellemrum, og jeg satser gevaldigt på, at det går over inden længe, men skulle I ligge inde med noget, I skidegerne vil have et indlæg om, så er nu et glimrende tidspunkt at råbe op i kommentarfeltet. Råb også gerne, hvis I allerede har ønsket et indlæg engang, og jeg har lovet, men aldrig har leveret. Dem er der stensikkert en del af, fordi, I ved, mig og det der med huske at få ting gjort.

Indsend jeres anonyme hemmeligheder lige her og giv mig samtidig en undskyldning for at holde pause med en virkelig tung, victoriansk roman. Much appreciated!

søndag den 22. marts 2015

Jeg er jo Bridget Jones #173



(1. Jeg eksploderer, hvis jeg ikke snart får adgang til et spejlrefleks igen. I er bedre tjent end mobilbilleder. Især dårlige mobilbilleder.)

2. Jeg har brugt hele dagen i dag på at organisere min skosamling. Til sidst var ovenstående to sko tilbage, hver især uden makker. Hvordan sker det? Det er jo ikke som om, det er ligesom at tabe en vante. Og jeg drikker mig altså ikke så fuld, at jeg kunne finde på at tage hjem kun med én sko... Længere.

3. Men det passer selvfølgelig lige, at det er to af mine yndlingsklassikere. Det kunne ikke lige være et af de omkring 20 fejlkøb, der kun blev gjort, fordi skoene var sat ned med 70%...

4. De fleste af mine sko opbevares i deres æsker, så jeg havde godt forventet, det ville blive en støvet affære. Jeg havde dog ikke kalkuleret med hvor støvet. Der gik efterfølgende flere timer, før jeg kunne trække vejret helt ned i lungerne igen uden at få et hosteanfald. Satte pludselig utroligt meget pris på ikke at være astmatiker.

5. Det her. Det er det dummeste nogensinde. I tirsdags efter aftensmaden opdagede jeg lidt for sent, at jeg ikke bare havde glemt at slukke en kogeplade, jeg havde også lagt et viskestykke oven på den. Jeg opdagede det heldigvis, før der skete andet, end viskestykket blev lidt brunt.

6. I onsdags gjorde jeg præcis det samme. I am not making this stuff up, people. Samme kogeplade, samme viskestykke, bortset fra at jeg denne gang først opdagede det, da det begyndte at lugte lidt brændt helt ind i stuen. Halvdelen af viskestykket var gået op i røg, og jeg måtte fluks transportere resterne over i den gryde, jeg heldigvis havde sat i blød, fordi jeg var for doven til at vaske den op med det samme.

7. Og først der begyndte min røgalarm at brokke sig. Betryggende.

8. Vi har alle den der ven på Facebook, der mener, han er lidt en af en gourmet og derfor smider madbilleder op i tide og utide. For et par dage siden var det en meget død kanin - uden pels, men stadig med øjne. Så holder vi!

9. Folk, der ikke kan respektere vasketider, fortjener en helt særlig plads i helvede. I dag tog jeg en dame i at nakke det resterende af min vasketid, da jeg skulle hente den første vask, der var blevet færdig. Hun stod vitterligt midt i vaskerummet og var ved at fylde maskinerne, der var mine over en time endnu. Hun sagde ikke noget, da hun så mig, hun kiggede ikke engang op, og jeg er for konfliktsky anlagt til at konfrontere folk med sådan noget, så jeg nøjedes med at give hende nogle heftige "SERIØST?!"-blikke. Men ugh! Så reserver da din egen tid!

10. Var så hidsig, at jeg trampede ind i min lejlighed igen med favnen fuld af vasketøj og derfor overså den nydelige hårbolle, Frank lige havde kastet op til mig. Glædelig søndag! Er det for tidligt at gå i seng nu?