The rebound

Jeg fandt mig en rebounder efter fiaskoen med Potentialemanden. En virkelig glimrende én af slagsen sågar. Amerikaner. Der er overraskende mange amerikanere i København, og jeg har unægteligt en forkærlighed for Guds eget land. Han er meget høj og meget klog, og jeg var uendeligt begejstret, indtil jeg lidt for sent i samtalen besluttede mig for at tjekke, hvor langt væk fra mig han egentlig befandt sig. Ren hypotetisk burde afstanden ikke have været længere end 15 kilometer, eftersom det er den maxgrænse, jeg har godkendt. Realiteten var imidlertid en anden, fordi Tinder besluttede sig for at vise mig hans profil, selvom han havde forladt København igen… 8713 kilometer.

Jamen vi pendler da bare.

Kommentarer (34)

  • 15 kilometer?! Det er vel forskellen på København og Århus – hvis jeg er gavmild og sætter min maxgrænse til 15 kilometer, får jeg enten fat i fyre med egen traktor eller pådutter mig selv en rejsetur på en halv time (vi cykler helst ikke for langt væk fra Midtbyen her i Århus, der er bakker (læs: bjerge) overalt).

  • Måske et dumt spørgsmål men har ikk helt fanget det. Har du nogensinde mødt ham
    Potentialemanden? Eller har I blot skrevet sammen?

  • Er det her blevet den nye tinderslut dating blog, eller hvad? Må indrømme det begynder at blive trættende.

  • Bloggen handler om mit liv. Lige nu dater jeg, derfor handler den om dating. Hvis du er utilfreds, er du naturligvis velkommen til at søge nye jagtmarker. Alternativt kunne du have valgt at skrive en mere konstruktiv kommentar – så havde der i hvert fald været større sandsynlighed for, at jeg havde lyttet til den.

  • det er jo ikke fordi datingen har overtaget bloggen fra alt andet. vi vil også høre om det!!! hep hep hep

  • Jeg siger ikke, jeg er utilfreds med din blog. Jeg siger bare det begynder at blive trættende at høre så meget om dating, noget der aldrig er blevet berørt på bloggen i samme grad pludselig fylder tre-fire indlæg om ugen, uden snerten af den mængde af den humoristiske tilgang, der plejer at være på bloggen. Det er din blog, du kan gøre som du vil og det er selvfølgelig ikke alle ting i livet, der er lige sjove – men jeg synes heller ikke lige frem din tilbagemelding er konstruktiv. Jeg synes generelt din kommentar tone har ændret sig, så jeg tror du har ret i, jeg må finde mit græs i andre gange.

  • Der er skrevet fem indlæg om dating i alt gennem en periode på over to uger. Hvis det er for meget for dig, og hvis du så hurtigt finder et emne “trættende”, så er der ikke så meget, jeg kan gøre ved det. Når jeg skriver personlige indlæg om emner, der ikke er sjove, så er det klart, at indlæggene bæger præg af det. Bloggen har altid været en blanding af humor og alvor, og sådan fortsætter den. Min tilbagemelding er skrevet i samme tone som din kommentar, for jeg føler ikke, jeg skylder dig at være høflig, når du synes, det er i orden at give feedback med den ordlyd. Jeg lægger timevis af arbejde i at skrive indlæg til bloggen, og hvor jeg altid modtager konstruktiv kritik med glæde, så synes jeg, det er respektløst at skrive kommentarer som den, du skrev. Man kunne have skrevet noget á la: “Hvordan kan det være, du skriver så meget som dating i øjeblikket? Det interesserer ikke mig personligt, og jeg vil gerne efterlyse flere indlæg som [indsæt indlæg du kan lide].” Kommentarer som den du skrev er bevidst provokerende, og det gider jeg egentlig ikke. Min kommentartone har faktisk forbedret sig gevaldigt i forhold til tidligere, men jeg afviser stadig den generelle opfattelse, at bloggere altid skal svare høfligt og venligt uanset, hvad de møder i kommentarfeltet. Jeg synes ikke, din kommentar var i orden, og det giver jeg udtryk for.

  • Hvis man tager bloggens levetid og dens fokus på kærlighed og dating, sammenlignet med de sidste to uger, så jo så er det meget. Det statement står jeg ved. Jeg er ked af, hvis jeg har skrevet det på en måde der har virket sårende eller provokerende for dig, da tro det eller ej, det ikke har været intentionen. At det er blevet den nye tinderslut, er ikke en negativ sammenligning, jeg kan rent faktisk godt lide hendes blog – jeg vil bare gerne vide hvor meget jeg skal forvente af det fremover? Og det synes jeg, er et reelt spørgsmål.

    Jeg kan dog ikke se, hvorfor du føler behovet for straks at antage det er negativt – som følge af min kommentar nummer to, kan jeg godt forstå det – den har ikke været pæn i filteret, fordi jeg ikke mente din var det, men som selvstændig kommentar synes jeg, det er at overdrive. Om det er fordi du er sproglig, og derfor lægger mere i ord, ved jeg ikke. Jeg giver udtryk for min subjektive holdning, ligesom alle andre gør, men det er åbenbart kun okay at være ukonstruktiv når man jubler. “Jeg synes det er fedt” er sgu da heller ikke konstruktivt, hvis man ikke siger hvorfor.

    Jeg er skuffet, Miriam, meget. Især over at blive hængt ud på den måde på din facebook – men det er din blog, og du må om hvordan du leder den. Jeg synes bare du skal tænke en ekstra gang, inden du går til angreb på folk.

  • Det er bestemt et reelt spørgsmål. Men det er ikke stillet på en reel måde. Når du sammenligner mig med Tinderslut og efterfølgende erklærer, at det er “trættende”, så ser jeg egentlig ikke, hvordan jeg ikke skal kunne læse det som noget negativt. At sætte “eller hva'?” efter et spørgsmål er også temmelig sigende.

    Ja, selvfølgelig er det kun nødvendigt at være konstruktiv, når man er negativ. Det er jo der, der efterlyses en forandring. Man er sjældent åben for at lytte til kritik, hvis man føler sig angrebet. Jeg er enormt uforstående over for, hvordan du ikke kan se det flabede i din første kommentar. Den lægger på ingen måde op til en saglig diskussion.

    Du har al mulig ret til at være skuffet. Ligesom jeg har ret til at være skuffet over din kommentar. Hvad angår min Facebook-opdatering, så er jeg konsekvent af den mening, at hvis man ytrer noget, så må man accepterer, at andre har en holdning til det. Du har ret til at ytre dig om min blog, ligesom jeg har ret til at ytre mig om dine kommentarer.

  • Du analyserer på mine ord uden at kende mig, uden at vide hvordan jeg formulerer mig. Jeg siger eller hvad lige så tit som folk siger “yolo” eller andre fraser. For mig er det hverken af negativ eller positiv betydning, og du har ingen ret til at diktere hvad jeg mener, med de ting jeg skriver – igen, du kender mig ikke. Du har ret til at misforstå mig, men så må du også erkende når du tager fejl. Det her er internettet, det er så uendelig nemt at misforstå hinanden. Desuden efterlyser jeg på ingen måde en forandring, jeg har altid været af den overbevisning, at bloggeren bestemmer og så må man take it over leave it. Jeg skriver for at finde ud af, om du har en idé om du har planer om at blive den nye tinderslut og lade dit dating liv fylde på bloggen som hun gør – eller om det er periodisk. ANDET LIGGER DER IKKE I DET SPØRGSMÅL. Også derfor jeg selv skriver min exit i den efterfølgende kommentar – ikke fordi din dating får mig til at løbe langt væk, men fordi din tilgang til det og til dine læsere. Ses.

  • “Må indrømme det begynder at blive trættende.” Der er ikke mere end én måde at opfatte den sætning på. Som du kan se på reaktionen under din kommentar, er jeg ikke den eneste, der mener det. Det er muligt, jeg tager fejl, men jeg tror det næppe. Som du selv siger: Bloggeren bestemmer, og så må man take it or leave it. Jeg praktiserer af princip ikke forstilt høflighed i mit kommentarfelt, og det skal man være hjertelig velkommen til at synes er ufedt. Personligt kan jeg dog ikke stå inde for andet.

  • Wow, hele to personer der heller ikke kender mig, har misforstået mig. Fint, whatever floats your boat. Jeg håber virkelig, du udgiver dit “jeg er en sød blogger nu” indlæg, for så er humoren i det mindste tilbage.

  • Jeg ville bare lige tilkendegive, at jeg så absolut også opfattede din første kommentar som anklagende og negativ. Og lige gyldigt hvor mange gange jeg læser kommentaren, forekommer den mig stadig meget negativ – ligegyldigt hvordan jeg end vender og drejer det. Jeg kan sagtens forstå, at Miriam stejlede over den – uanset hvor meget du (anonym) siger, at den ikke var negativt ment.

  • Haha, også mig! Men skal jeg cykle langs Nørrebrogade (hallo, gider knap nok når jeg skal på uni!), så kan han godt droppe det.

  • Jeg må så på den anden side sige, at jeg ikke læste den første kommentar sådan – synes ikke den er noget at stejle over.. Bare lige for at sige, at der også er andre der er af den holdning.

  • Jeg er enig med den første og sidste anonym; jeg synes det er blevet overfortolket og kørt af sporet grænsende til det pinlige. Fra begges sider.

  • Beslutningen om, hvorvidt en kommentar går over grænsen eller ej, ligger i mine hænder. Jeg mener, en kommentar med ordlyd som denne er respektløs over for det arbejde, jeg lægger i bloggen, og det er ikke i orden. Det er ikke indholdet, men formuleringen jeg stejler over. Man må gerne være uenig, men det er i sidste ende mig, der er moderator og min opfattelse af en situation, der tæller. Og så gentager jeg lige, at denne diskussion er lukket.

  • Det kommer vel an på, om man mener dating i den generelle forstand eller dating i den forstand, at man ser en bestemt fyr. Men nej, jeg ville helt bestemt ikke sige, at jeg har datet hverken Amerikaneren eller Potentialemanden.

  • Pas på med de der Amerikaner der.. Jeg havde noget med en sidste år, og vi havde noget i godt og vel et halvt år. Det endte også ud i at vi var ude og rejse sammen i Europa og sådan. Men det er fandme svært med det distance der og tidsforskellen også. I've learned my lesson.

  • Haha i vestjylland er 15km ALT ALT for lidt hvis du vil finde bare et eller andet godt… Så skal den være på 100km+ så du MÅSKE kan få fat i en flot århusianer 😉 og så en der rent faktisk gider at rejse lidt for at date. De hænger altså ikke på træerne 🙁 #nobigcitynogameiguess

Der er lukket for kommentarer.