Todimensionelle Miriam’er

bnm,.

Jeg tror, min favoritting i hele verden er, når nogen kalder mig for deres yndlingsblogger. Danmarks lille hjørne af internettet har blogs i hundredevis, og det er mig næsten hel ubegribeligt, at man med den formidable konkurrence kunne finde på at give mig mærkatet “yndling”. (At folk så ofte har mere end én yndlingsblogger, det lader jeg ikke formindske min titel!) Tænk, at være nogens yndlings-noget! Og once in a blue moon sker der det, at mærkatet kommer med en tegning. Af mig.

Det er den vildeste følelse i verden at blive tegnet. Jeg har altid været en sucker for selv den sløjeste gadekunster på Karlsbroen i Prag, så længe han lavede mere eller mindre realistiske portrætter. Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan. Måske er det, fordi jeg selv har svært ved at tegne så meget som en tændstikmand. Måske er det, fordi det er enormt fascinerende, hvordan man ser ud i andres øjne. Måske er det, fordi jeg er håbløst selvcentreret. Sandsynligvis er der sandhed i alle tre.

Det der med at blive tegnet er imidlertid ikke noget, der sker så tit. Jeg oplevede det første gang, da jeg desperat bad jer om hjælp til en ny header og Therese lavede den, jeg har nu. Jeg elsker den stadig helt utroligt højt. (Teknisk set ved jeg ikke, om jeg er eller var Thereses yndlingsblogger, men det leger vi lige, ellers dør den røde tråd i indlægget lidt.) Hvis I læser med hos Live fra Lolland, kan I helt sikkert genkende hendes streg nederst til venstre fra engang, hun tegnede alle sine yndlingsbloggere. Både Frank og jeg ser meget søde og smilende ud, (nok også mere end vi i virkeligheden er,) og jeg havde i en længere periode tegningen som profilbillede på Facebook.

I går skete der så det, at min lille samling af ego-tegninger blev udvidet med endnu et medlem. Lillemor skrev til mig, at jeg var blevet en del af hendes yndlingsbloggere-indlæg og i den forbindelse også var blevet tegnet af Lillefar. Og hvilken tegning! Jeg synes personligt, den er faretruende spot-on, på trods af at jeg er blevet noget tyndere, end virkeligheden reflekterer, og mine sko sædvanligvis har noget højere hæle. Jeg spurgte Tina, om det var et barn, jeg stod og jokkede på, hvortil hun grinende svarede, at det da var en mand! Det er trods alt en anelse mere sympatisk at træde på granvoksne mænd, så I’ll tale it!

Det næste må vel være, at nogen gøre mig til sådan en tegneserie-superhelt, no? Marvel, call me.

Kommentarer (22)

  • Åh jeg genkendte dig med det samme da jeg så tegningen 🙂 Jeg læser ikke lillemors blog, men jeg så billedet på instagram og tænkte at det måtte være dig. Eller, faktisk genkendte jeg jo nok mest Frank. Og så var du der også. Og kattedame-bloggere falder man ikke så tit over.
    Du er også min yndlingsblogger btw.

    • Som jeg meget fuld fortalte Sneglcille til bloggerfredagsbaren, så er jeg så lykkelig for, at hun har fået kat – nu føler jeg mig ikke helt alene! 😀

  • Jeg vil gerne smide endnu én oveni hatten: du er MIN yndlingsblogger!
    Især har du været i høj kurs den sidste tid, da jeg også selv er i gang med at skrive speciale. Desværre (eller heldigvis?) er der to uger til min afleveringsdato. Hold op, hvor ville jeg gerne være dig i dag, og lykkeligt have fået der speciale ud af verden. På den anden side er jeg, med to uger til aflevering, slet ikke klar til det. Men hvor ville det være lækkert 🙂

    Tillykke med aflevering, jeg glæder, glæder, glæder mig til det er min tur.

    • Endnu mere hurra! De sidste to uger flyver af sted, det kan jeg næsten garantere. Jeg hepper!

  • Du er nok den eneste blogger jeg har set der har kunnet få mig til at skrige af grin! 🙂 Tak for dit gode, fantastiske arbejde. Tillykke med afleveringen. Glæder mig til om to uger hvor jeg en hel dag går med armene kronisk hævet over hovedet i en sejrsrus, imens jeg i mit indre vil forestille mig Queen forfølge mig med sangen “We are the champion” – eller rettelse: “You are the champion”!!!! 😀

  • Også her er du uden sammenligning min yndlingsblogger! Din blog bliver altid læst først, og læser altid samtlige indlæg – og det gør jeg bestemt ikke på nogen anden blog. Så der skal lyde et stort tak herfra!

  • Miriam, du er min ENESTE yndlingsblogger. Jeg har været med helt fra starten. Du er virkelig den eneste blogger i blogland, som skiller sig ud på den gode måde. Jeg synes efterhånden, at alle blogs bevæger sig i den samme retning og ligner hinanden mere og mere. Din blog er så skøn, og jeg håber, du kan blive ved med at skrive om sådan nogle herlige, pinlige, dejlige, forfærdelige ting, som du gør nu. Du skriver SÅ godt, og dine indlæg får mig til at grine højt i undervisningen på uni, ups..
    Kh Ida

  • Du er klart min yndlingsblogger.
    Og hver gang jeg læser med hos andre bloggere i forbindelse med ting som tydeligvis er sponsorerede, så tænker jeg ALTID på dig. “Miriam ville være ærlig og ikke forsøge at pakke det ind.” “Miriam ville sige det som det var.” “Miriam ville… ”

    Det er frygteligt, men også enormt befriende på en og samme tid.
    Tak for det. At du altid er ærlig og ikke forsøger at pakke tingene ind.
    (Og at du omvendt heller ikke forsøger at være for meget, bare for at være det…)

    • Det havde jeg faktisk lige brug for at høre, Anne Lotte. Jeg sider med et produkt, som skal anmeldes, og det er ikke skidegodt. Og det er lidt svært at skulle sige noget grimt om et produkt, man har fået foræret. Men du har ret. Miriam ville sige det, som det var. Og jeg brød mig ikke om det. Så tak!

  • Hvis jeg havde kunstneristiske evner, havde jeg tegnet et smilende ansigt med kæmpe krøller og knorhår i en tændstiksmand kjole iført flotte louboutins. Måske med en lille Frank, der smøg sig rundt om benet på dig. Om ikke andet, synes jeg sgu de andre har gjort et umanerligt godt stykke arbejde og så er jeg helt vildt med live fra lollands tegninger! (er det ikke det hun hedder? hed?)

  • Du er altså også min all time yndlingsblogger af mange grunde. Du har humor, god skrivestil, højt refleksionsniveau og meget andet. Og er også ret vild med, at hverken sundhed eller børn fylder

    • TAK! Og jeg kan vist godt garantere, at hverken børn eller sundhed nogensinde bliver et fokuspunkt herinde! 😀

Der er lukket for kommentarer.